Tilbage

Mit liv som trold –

Lyudmila Savchuk fortæller

I to måneder var Lyudmila Savchuk ansat i virksomheden “Internet Research Agency” i Sankt Petersborg, som i realiteten var en troldefabrik. Her fortæller hun om sine oplevelser som trold.

– Jeg hedder Lyudmila, og jeg er journalist og bor i Sankt Petersborg. For noget tid siden begyndte jeg at interessere mig for de såkaldte troldefabrikker, og jeg besluttede mig til at undersøge fænomenet indefra.

I starten af 2015 lykkedes det mig at få job på en af fabrikkerne.

Min vej til fabrikken

Jeg fik faktisk tilbudt jobbet af en af mine tidligere kolleger, som jeg havde arbejdet sammen med på en lokalavis. Inden jeg fik jobbet, begyndte jeg at poste mere neutrale beskeder på mine sociale medieprofiler og færre af de aktivistiske beskeder, jeg havde postet før. Så begyndte der at dukke annoncer op i mit feed, hvor man søgte uddannede russere, der ville arbejde i ‘den kreative branche’.

Min tidligere kollega fortalte mig, hvad annoncerne dækkede over og skaffede mig jobbet. Hun fortalte, at det var et hemmeligt projekt, på et hemmeligt sted og for en hemmelig organisation, som jeg ikke måtte tale højt om. Senere plejede hun at joke med, at Peter den Store åbnede porten til Europa ved at grundlægge Sankt Petersborg, og gennem den port hældte vi nu lort i hovedet på europæerne. Det er sørgeligt, men russiske journalister er efterhånden delt i to lejre, og hun arbejdede nu altså med propaganda.

24 timer i døgnet

Jeg startede på arbejdet den 2. januar 2015, og jeg var der i to måneder. Troldefabrikken lå på Savuchkina-gaden nr. 55 i Sankt Petersborg, i en bygning der siden er blevet kendt i medierne. Læs mere

Firmaet hed “Internet Research Agency.”

Det var en stor, moderne kontorbygning, hvor alle rum er fyldt med folk og computere. Første gang man ankommer til bygningen, gør det indtryk, at der er så mange mennesker og computergrej, og at der er aktivitet 24 timer i døgnet. Der er et daghold, der arbejder fra 9 om morgenen til 9 om aftenen, og nathold fra 9 til 6 næste morgen. Der er altid nogle hundrede mennesker på arbejde, så fabrikken kører hele tiden.

Medarbejderne er aktive i ethvert lille hjørne af nettet, også på sites der ikke er så besøgte, og de producerer al slags indhold – kommentarer, billeder og videoer. På alle computerne er der en liste med de emner, troldene skal fokusere på den dag. Det kan fx være USA, EU og europæiske værdier, Putin, det russiske forsvarsministerium og forsvarsministeren. I den periode, jeg arbejdede på fabrikken, var det en central opgave at sprede negativ omtale af Ukraine.

Falske profiler

Afhængig af medarbejderens rolle og engelskkundskaber får man forskellige opgaver – man kan fx blive bedt om at blogge eller kommentere nyhedsartikler. I bunden af hierarkiet arbejder folk, der kommenterer opslag på sociale medier. Det sker fra falske profiler, og der er hele hold af medarbejdere dedikeret til at oprette profilerne. Jo mere interessant en falsk profil ser ud, og jo mindre politisk den forekommer på overfladen, jo mere arbejde er der som regel lagt i at skabe den.

10.21

På alle computerne er der en liste med de emner, troldene skal fokusere på den dag

10.23

Jo mere interessant en falsk profil ser ud, og jo mindre politisk den forekommer på overfladen, jo mere arbejde er der som regel lagt i at skabe den

Medarbejderne læser næsten aldrig de ting, de kommenterer på. De får artiklerne via links og scroller straks ned til bunden og poster den kommentar, de er blevet instrueret i. Instrukserne ligger også på computeren, så hvis man ikke ved, hvilken holdning man skal give udtryk for i en given sag, kan man åbne en mappe og læse det der.

”En god mand som

Sergei Shoigu”

Man kan sige, at troldenes vigtigste opgave er at give det, som de skriver, et menneskeligt islæt – altså skrive det, så det virker som om, der sidder et ægte politisk engageret menneske bag skærmen. Jeg fik at vide i starten, at jeg fx skulle skrive noget a la “jeg stod lige i mit køkken og bagte, og så tænkte jeg på, at Putin gør et rigtigt godt arbejde.” Det var en fast del af jobbet at skrive poster, hvor man roste Putin – og også Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu.

10.27

Jeg fik at vide i starten, at jeg fx skulle skrive noget a la “jeg stod lige i mit køkken og bagte, og så tænkte jeg på, at Putin gør et rigtigt godt arbejde.”

Man kunne fx skrive fra en falsk profil som en almindelig kvinde, at “jeg kunne godt tænke mig at møde en god mand, fx sådan en som Sergei Shoigu” – og så kunne man flette noget ind om det fine i, at han også lige havde bestilt nye kampfly.

Efter jeg forlod troldefabrikken, offentliggjorde jeg materiale derfra og har siden fortalt min historie højt. De statskontrollerede medier har selvfølgelig anklaget mig for alt muligt – lige fra at være CIA-agent til at være seksuelt perverteret – men det var jeg forberedt på. Jeg mener, vi bliver nødt til at handle for at stoppe den her form for propaganda, og det arbejder jeg for nu.