Auschwitz-dag

Hvert år den 27. januar markerer Danmark Auschwitz-dag – den officielle danske minde- og mærkedag for Holocaust og andre folkedrab.

Formålet med Auschwitz-dag er at mindes Holocaust og andre af det 20. århundredes folkedrab samt at fremme debat, formidling og undervisning i folkedrab.

Auschwitz-dagen skal sætte folkedrab og politiske massedrab på dagsordenen og åbne for en diskussion om de etiske og politiske udfordringer, de stiller os overfor.

Hvorfor Auschwitz-dag
Den danske regering bekendtgjorde for første gang ideen om en særlig mindedag for Holocaust og andre folkedrab – Auschwitz-dag – i april 2002. Hensigten var at følge op på Stockholms Internationale Forum om Holocaust, en international konference som blev holdt i Sverige i 2000. Her forpligtede de deltagende lande sig til at fremme ihukommelsen af Holocaust og til at mindes ofrene. Med udgangspunkt i den såkaldte Stockholm Deklaration besluttede den danske regering at indstifte en mindedag, der favner både Holocaust og andre folkedrab.

Dagen fik navnet Auschwitz-dag efter den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz, som blev befriet den 27. januar 1945 af sovjetiske tropper. I dag er Auschwitz åstedet for en historisk forbrydelse, folkedrabet på Europas jøder, men det anses også mere generelt for at være symbol på de frygtelige lidelser og grusomheder, som racistiske ideologier og totalitære regimer kan forårsage. Auschwitz-dag søger at skabe indsigt i folkedrabs dynamikker og bidrage til afværgelsen af fremtidige folkedrab.

Auschwitz-dagens aktiviteter
De aktiviteter, der omgiver Auschwitz-dagen, organiseres i regi af Undervisningsministeriet og tilrettes i samarbejde mellem adskillige ministerier og DIIS, Holocaust og folkedrab. Overordnet fordeler disse aktiviteter sig på to kategorier: De kommunale arrangementer og DIIS', Holocaust og Folkedrab, undervisningsaktiviteter.

Kommunerne afholder særlige arrangementer den 27. januar for at markere Auschwitz-dag. Det kan eksempelvis være foredrag med overlevende, filmforevisninger, koncerter og teaterforestillinger mm.
Læs mere på www.27-1.dk.
DIIS, Holocaust og folkedrab, tilbyder en vifte af tværfaglige undervisnings-tilbud til elever primært fra landets ungdomsuddannelser, men også til folkeskoleelever. Undervisningselementerne består til dels af to permanente websider (www.folkedrab.dk og www.folkedrab.dk/UNG), der henvender sig til henholdsvis ungdomsuddannelserne og folkeskolen. De to undervisningswebsider kan bruges af både lærere og elever i den daglige undervisning og i forbindelse med projektopgaver og indeholder blandt andet artikler om forskellige tematikker, kilder, arbejdsspørgsmål, videoklip, øjenvidneberetninger samt forslag til litteratur og yderligere materiale.
I ugerne op til den 27. januar afholder Holocaust- og folkedrabsstudier en række temadage for landets ungdomsuddannelser, hvor eleverne lærer om folkedrabsdynamikker og de udfordringer, der er forbundet med at forhindre dem i fremtiden. Omkring 2.000 elever deltager i workshops med forskellige perspektiver på årets tema, og her diskuterer de, sammen med workshopledere fra enheden, relevante spørgsmål, problemstillinger og dilemmaer.
Læs mere om temadagene og dette års tema på http://www.folkedrab.dk/a-dag

Årets skiftende temaer
Auschwitz-dag har hvert år et nyt tema, der sætter fokus på et særligt aspekt eller problematik vedrørende folkedrab. I 2004 var temaet "Tilskuer eller beskytter?", i 2005 "Gerningsmænd", i 2006 "Efter folkedrab", i 2007 "Før folkedrab", i 2008 "På dette sted", i 2009 "Redningens mange ansigter" og i 2010 "Farlige Forestillinger". Med de skiftende temaer sikrer man, at forskellige aspekter bliver belyst og nye spørgsmål stillet hvert år.

Top