Abstract: ”Global Justice – Local Responses: Transitional Justice in Cambodia and Buddhist responses to Khmer Rouge accountability”

Speciale af Elisabeth Moltke

I 2003 oprettedes et semi-internationalt tribunal til retsforfølgelse af en lille håndfuld nulevende top-ledere af den ultra-kommunistiske bevægelse Khmer Rouge, som var ansvarlig for udryddelsen af næsten en fjerdedel af sin egen befolkning under et firårigt rædselsregime i Cambodja fra 1975-1979. At skabe retfærdighed 30 år efter forbrydelsernes ophør er blevet både hyldet og skarpt kritiseret.

På generelt plan er 1990’ernes bevægelse mod en såkaldt international ’retsforfølgelses-kultur’ blevet imødeset af mange - særligt i lyset af tidligere tiders manglende international vilje til indblanding i intra-statslige anliggender ved brud på fundamentale menneskerettigheder, konflikt eller folkedrab. Hidtil har ingen undersøgelser dog entydigt kunne konkludere, at et juridisk efterspil er en forudsætning for efterfølgende forsoning eller udvikling. Ej heller er der enighed om, hvad ’justice’ - på dansk både retfærdighed og retsopgør - er for en størrelse. På denne baggrund er hovedhypotesen for dette speciale, at der trods den generelle internationale enighed omkring nødvendigheden af ’justice’ i post-konflikt-samfund, på nationalt og lokalt plan eksisterer - ikke kun kritiske holdninger til - men især også mangetydige forståelser af denne antagelse.

Hypotesen om den eventuelle konflikt mellem internationale versus lokale forståelser af retfærdighed og straf i Cambodja undersøges igennem en trinvis analyse af

internationale narrativer om udviklingen af en international retsopgørs-kultur (culture of accountability)
modstridende cambodjansk politisk historiske narrativer om retsopgør for Khmer Rouge
den lokale brug af Buddhisme i både forståelsen af Khmer Rouge’s gerninger og opgøret med dem

Det konkluderes, at enhver form for beslutning omkring retsopgør både påvirker og påvirkes af, hvordan fortiden fortolkes, historisk, politisk og religiøst. Herved spiller cambodjanernes forhold til Buddhismen en afgørende rolle - dog ikke med en afvisning af sekulær straf, som man måske havde forestillet sig. Med rod i den cambodjanske Buddhismes politiske rolle i samfundet og historiske tradition for tilladelse af sekulære retsopgør, finder jeg blandt cambodjanerne ikke store problemer med et sekulært retsopgør som koncept. Buddhismen som praksis fortolkes og forvaltes af mennesket, hvorfor det også kan ses brugt og drejet til både at forsvare og kritisere opgøret med fortiden. Særligt den politiske og lokale brug og fortolkning af Buddhismens foreskrifter er i høj grad modstridende. Lokalbefolkningens problemer med den semi-internationale domstol synes imidlertid snarere at være forbundet med retsopgørets bidrag til historieskrivningen om, at Khmer Rouge var Khmerer, der slog deres eget folk ihjel, - en alvorlig udfordring for hele grundlaget for cambodjanernes folkeidentitet som ikke-voldelige Buddhistisk Khmerer.

Top