Abstract: ”Global Justice – Local Responses: Transitional Justice in Cambodia and Buddhist responses to Khmer Rouge accountability”Speciale af Elisabeth MoltkeI 2003 oprettedes et semi-internationalt tribunal til retsforfølgelse af en lille håndfuld nulevende top-ledere af den ultra-kommunistiske bevægelse Khmer Rouge, som var ansvarlig for udryddelsen af næsten en fjerdedel af sin egen befolkning under et firårigt rædselsregime i Cambodja fra 1975-1979. |
| I 2003 oprettedes et semi-internationalt tribunal til retsforfølgelse af en lille håndfuld nulevende top-ledere af den ultra-kommunistiske bevægelse Khmer Rouge, som var ansvarlig for udryddelsen af næsten en fjerdedel af sin egen befolkning under et firårigt rædselsregime i Cambodja fra 1975-1979. At skabe retfærdighed 30 år efter forbrydelsernes ophør er blevet både hyldet og skarpt kritiseret. På generelt plan er 1990’ernes bevægelse mod en såkaldt international ’retsforfølgelses-kultur’ blevet imødeset af mange - særligt i lyset af tidligere tiders manglende international vilje til indblanding i intra-statslige anliggender ved brud på fundamentale menneskerettigheder, konflikt eller folkedrab. Hidtil har ingen undersøgelser dog entydigt kunne konkludere, at et juridisk efterspil er en forudsætning for efterfølgende forsoning eller udvikling. Ej heller er der enighed om, hvad ’justice’ - på dansk både retfærdighed og retsopgør - er for en størrelse. På denne baggrund er hovedhypotesen for dette speciale, at der trods den generelle internationale enighed omkring nødvendigheden af ’justice’ i post-konflikt-samfund, på nationalt og lokalt plan eksisterer - ikke kun kritiske holdninger til - men især også mangetydige forståelser af denne antagelse. Hypotesen om den eventuelle konflikt mellem internationale versus lokale forståelser af retfærdighed og straf i Cambodja undersøges igennem en trinvis analyse af
|

