Kronik

Samtænkning er ikke nok

Regeringen bør bruge erfaringerne fra succesfulde bistandsindsatser i ustabile lande
Den danske regering har for nylig understreget, at samtænkning af diplomatiet, militæret og udviklingsbistanden er centralt for danske indsatser i ustabile lande. Der er dog brug for mere end diplomati i verdens brændpunkter. En gennemgang af bistandsevalueringer viser nogle principper der ofte har givet succes.

For det første kan der opnås forbavsende resultater, hvis betingelserne er i orden og indsatserne velgennemførte. Eksempler fra Sierra Leone og Øst Timor viser at der skabes et unikt rum for forandring under spirende fred, hvor gamle magthavere er stækket.

For det andet har det givet succes, når stærk politisk støtte i giverlandet er kombineret med udstrakt frihed for det personale, der har forvaltet bistanden i det ustabile land. Dansk bistand til Mozambique er et eksempel på dette.

Et tredje princip der har givet gode resultater er et stærkt fokus på at overlade ansvaret for udviklingen til nationale og lokale institutioner og autoriteter, så snart de var klar.

Endelig nytter det at støtte opbygningen af statsinstitutioner ud fra devisen ’hvad der egner sig bedst’ i den givne situation og det pågældende land.

Meget forskellige vellykkede indsatser viser at principperne er værd at følge.


DIIS, UN-WIDER, Danida og SIDA afholder d.23.oktober konference om resultaterne fra programmet Research and Communication on Foreign Aid

DIIS Eksperter

Lars Engberg Petersen
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8695
Danmark kan gøre en forskel i skrøbelige stater
Jyllands-Posten, 2013-10-18T02:00:00