Indsatsen mod pirater – symptom- eller problemhåndtering?

• At bekæmpe pirater
• At beskytte dansk og international skibsfart, og
• At bidrage til at berørte lande i regionen på sigt selv bliver i stand til at varetage disse opgaver.

 
At bekæmpe pirater
Regeringen lægger an til en øget brug af bevæbnede vagter. Dette er en symptombehandling, der næppe løser problemet på langt sigt. På kort sigt risikerer man desuden at eskalere piraternes anvendelse af våben og dermed udsætte besætningerne for yderligere risiko. Piraterne vil ikke nødvendigvis opgive deres forehavende, blot fragtskibe har bevæbnede vagter ombord. Tværtimod kan de se sig nødsagede til at handle mere aggressivt over for den samlede skibstrafik eller koncentrere sig om de skibe, der ikke medtager bevæbnede vagter.

Hertil kommer en række juridiske problemer. Det danske forsvar har hidtil været tilbageholdende med at åbne direkte ild mod formodede pirater, da disse er vanskelige at identificere. At der findes våben i fiskerfartøjer er ikke et entydigt bevis på at besætningen er pirater – våbnene kan være civile fiskeres værn mod netop pirater. Pirater er altså ikke entydigt identificerbare, de har ikke træben og klap for øjet, og når danske soldater ikke har beskudt alle formodede pirater, skal det ses ikke som et svaghedstegn men derimod som et udtryk for, at soldaterne er styret af juridiske, moralske og militære kodekser, der mindsker anvendelse af vilkårlig magt.

Private bevæbnede vagter er ikke styret af de samme kodekser. Dette giver risiko for en ikke-ensartet brug af magt, og uden at opstille regler for magtanvendelse risikerer man at skabe både moralske og juridiske problemer. Øget brug af privat militær magt tilføjer således et nyt problem, og det må entydigt specificeres, hvordan man retsforfølger private vagter, der åbner ild mod og dræber hvad der ligner en bådfuld pirater, men som ved nærmere inspektion viser sig at være almindelige fiskere.

At beskytte dansk og international skibsfart
Venstres Michael Aastrup Jensen har foreslået, at danske soldater skal have udvidede beføjelser til at borde og sænke piraternes moderskibe. Mantraet er, at der skal være mere ’konsekvens’ for piraterne. ’Moderskibe’ skal her forstås som de skibe, piraterne har kapret, og som de bruger til at øge deres rækkevidde og som baser for tilbageholdelse af gidsler.

Initiativet kan ikke afvises, da det vil kunne reducere antallet af moderskibe, men det er ikke klart, hvem der skal hæfte for eventuelle skader, når skibets evne til at manøvrere ødelægges ved at skibsskruen skydes i stykker, eller hvis skibet i sidste ende sænkes? Yderligere har eksempler vist, at forsøg på at borde og befri skibe kan have dødelig udgang for de gidsler, der tilbageholdes.

Den langsigtede indsats
Et bud på, hvordan man opbygger kapacitet i Somalia for at imødegå truslen fra pirateri, kommer fra kontreadmiral Nils Wang, chef for Forsvarsakademiet. Nils Wang foreslår oprettelse af en effektiv kystvagt ud for Somalia som en del af løsningen. Kystvagten skal være støttet af FN og Den Afrikanske Union og have til formål at mindske ulovligt fiskeri og overfiskeri i somalisk nationalfarvand.

Dette forslag er utvivlsomt et skridt i den rigtige retning mht. at reducere grundlaget for rekruttering af pirater og genskabe alternative erhverv, men fraværet af statslige institutioner i Somalia betyder samtidigt, at nye udfordringer opstår; hvilken myndighed refererer indsatsen til, hvad skal konsekvenserne af ulovligt fiskeri være, og ved hvilken domstol skal disse sager prøves?

Forslaget bør derfor kobles til en helhedsorienteret plan for at stabilisere Somalia gennem opbygning af basale statslige institutioner.

En samlet og ambitiøs strategi
Vi må forstå, at pirateri ikke forsvinder gennem overlegen militær magtanvendelse, så længe Somalia som stat forbliver fejlslagen og institutionsløs, og så længe ”belønningen” opvejer risikoen ved at være pirat.

På kort sigt skal skibe og deres besætninger beskyttes bedre mod pirateri, og det skal gøres mere risikabelt at være pirat. Dette omfatter bl.a. national og international politisk vilje til at styrke det militære engagement og villighed til, at tilfangetagne pirater retsforfølges og fængsles.

På mellemlangt sigt bør der etableres dialog med de eksisterende magtstrukturer og den berørte befolkning for at skabe alternativer til pirateri som levebrød.

Denne indsats skal sammenholdes med en handlingsplan, der på langt sigt kan bidrage til et mere stabilt Somalia gennem opbygning og udvikling af statslige institutioner og kapaciteter i rammen af bl.a. udviklingsbistand.

Kravene til en samlet og ambitiøs strategi for pirateribekæmpelse er mange og komplekse, og Danmark kan ikke løse pirateri-problematikken alene. Danmark bør arbejde aktivt for at den samlede indsats mod pirateri samordnes (kaldet samtænkning), f.eks. i rammen af FN og under inddragelse af den Europæiske Union, NATO, Den Afrikanske Union og andre regionale aktører. Indsatsen skal omfatte ikke bare statslige, militære og civile kapaciteter, men også ikke-statslige organisationer (ngo’er) og relevante dele af det internationale erhvervsliv.