For en småstat som Danmark er positionering det almindelige og det kloge…

Fire ’stjernestunder’ i dansk udenrigspolitik efter den Kolde Krig bør fremhæves:

• Den hurtige (’politiske’) anerkendelse af de baltiske lande i 1991.
• Det dansk-svenske non-paper ved Luxembourg-topmødet 1997, der sikrede igangsættelsen af EU's ’big bang’ udvidelse (modsat en mere begrænset udvidelse).
• Arbejdet for baltiske medlemsskaber af NATO.
• Initiativet til Ilulissat-aftalen i maj 2008 (mellem de fem kyststater ved Polarhavet).

Det fælles for disse er (udover en vis portion held), at Danmark gik direkte efter sin egeninteresse (’framet’ kollektivt, naturligvis); de tre første situationer handler reelt om sikring af en dansk buffer i forhold til Rusland, den fjerde om en udvidelse af Rigsfællesskabets territorium i Polarhavet. Herudover har de danske initiativer været fremført med sans for timing, dvs. i skiftende situationer hvor øvrige aktørers holdninger ikke har været fastlagte. Man har derfor kunnet ’skubbe’ processen i ønsket retning.

Det modsatte af denne form for ’substansrettet’ udenrigspolitik er positionering, faktisk den hyppigst forekommende adfærd for ikke-stormagter. Da det beskedne lod, man lægger på vægtskålen, sjældent er afgørende for det samlede udfald, kan man ligeså godt vælge position med hensyntagen til ens goodwill-konto i magtfulde hovedstæder. F.eks. havde Danmark ingen synlige interesser i forhold til irakisk territorium anno 2003 (i modsætning til i dag, hvor vi trues af IS), hvilket kombineret med Anders Fogh Rasmussens egne udtalelser sandsynliggør, at hans motivation for dansk krigsdeltagelse var positionering i forhold til Washington (historisk betinget taknemmelighedsgæld – udover hvad Poul Nyrup tidligere havde indfriet).

Positionering er givetvis ofte et nødvendigt indslag i udenrigspolitik. Dens problem er imidlertid (bortset fra dens kortsigtede omkostninger), at der er for mange ’led i kæden’; formodede langsigtede fordele er for ’luftige’ i forhold til substantielle danske interesser.

Download Hans Mouritzens kronik, der blev bragt i Politikenden 15. oktober 2015 (Word, 40 KB)