Nekrolog over Osloprocessen
Præsident Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad er blevet mødt med kritik i det arabiske Mellemøsten, EU og mange andre steder. Mange siger, at beslutningen reelt er en aflivning af planen om en to-statsløsning. Den Arabiske Liga har sagt beslutningen bør laves om, den palæstinensiske leder Mahmous Abbas har sagt, at USA ikke længere kan være mægler i konflikten mellem palæstinenserne og Israel, og EU har erklæret, at der skal holdes fast ved planen om en to-statsløsning og Jerusalem som en delt by.
I en analyse af og i et personligt tilbageblik på Osloprocessen siden dens start med underskrivelsen af den såkaldte Principaftale i Washington i september 1993 stiller DIIS-forsker Lars Erslev Andersen to spørgsmål. Hvor efterlader Trumps beslutning Det Palæstinensiske Selvstyre – skal det fortsætte eller opløse sig selv – og hvad vil Israel, USA og det internationale samfund stille op med de millioner af statsløse palæstinensere, der lever i Gaza, på Vestbredden og i lejrene i Libanon og Jordan?
DIIS Eksperter
![Lars Erslev Andersen](/files/styles/square_01/public/media/image/lars-erslev.jpg?h=8f2aff6c&itok=Q0TeXAkQ)