Danish Foreign Policy Review
The Danish Foreign Policy Review (DFPR) er en årbog udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og dækker emner af relevans for dansk udenrigspolitik, sikkerhed og udviklingssamarbejde. Kapitlerne behandler både aktuelle emner samt baggrundsanalyser.
Hver udgivelse samler bidrag fra beslutningstagere og akademikere. De første to kapitler er forfattet af henholdsvis den danske udenrigsminister og forsvarsminister. Derefter følger en række fagfællebedømte akademiske artikler, skrevet af danske og internationale forskere.
DFPR’s redaktion består af Cecilie Felicia Stokholm Banke, Mikkel Runge Olesen, Jessica Larsen og Samuel Berlin. Redaktørerne støttes af et rådgivende udvalg bestående af forskere fra danske og internationale forskningsinstitutioner.
Årbogen er blevet udgivet siden 1979.