Klimaforandringer sætter ny dagsorden for udviklingsbistanden

I analysen i Politiken den 17. september argumenterer Mikkel Funder og Jacob Fjalland for at klimaforandringerne sætter en helt ny dagsorden for vores udviklingssamarbejde med de fattigste lande i Afrika, og at vores bistand til klimaarbejdet i udviklingslandene kan få utilsigtede negative konsekvenser hvis vi ikke passer på. For det første bør vores klimabistand til Afrika tænke udover den nuværende tendens til primært at støtte de afrikanske landes evne til at tilpasse sig klimaforandringerne. Der er brug for også at støtte teknologier og produktionsformer som forebygger CO2 udslip i de afrikanske lande, og som dermed bidrager til en mere energi-effektiv og økonomisk langsigtet udviklingsproces. Hvis dette ikke sker, risikerer de afrikanske lande endnu en gang at blive hægtet af når resten af verden haster fremad mod mere klimavenlige og samfundsøkonomisk effektive produktionsmønstre. For det andet skal vi passe på at udviklingen som bistanden støtter ikke får negative konsekvenser for de fattigste befolkningsgrupper, hvilket nemt kan ske hvis ikke deres behov tænkes ind fra starten. Læs hele analysen her (pdf, 1 KB).

I Kristeligt Dagblad den 16. september bidrager Jacob Fjalland endvidere med kommentarer i en artikel om hvordan folk i ulandene tænker på årsager og konsekvenser af klimaforandringer. Der argumenteres i artiklen for at udviklingslandene i høj grad forholder sig pragmatisk i forhold til klimaforandringerne. Deres fokus er i højere grad på at finde løsninger end at finde ud af hvem der er skyld i de problemer klimaforandringerne fører med sig. Det understreges også at der i udviklingslandene er brug for bedre information og viden om klimaforandringerne for at løsningerne kan findes. Læs artiklen her.