Omfattende beskrivelse af Grønlands selvstyre indgår for første gang i stort opslagsværk om hele Danmark

Da Ulrik Pram Gad for et års tid siden blev bedt om at beskrive Rigsfællesskabet og det grønlandske styre til opslagsværket Trap Grønland, hev han som noget af det første en slidt falmet bog ud af sin reol.

Trap Danmark 5. udgave Grønland.

Den næsten 700 sider lange beskrivelse af Grønland udkom i 1970. Det var første gang Grønland fik et selvstændigt bind i Traps omfattende beskrivelse af Danmark.

”Jeg slog op i den for at finde ud af, hvordan forfatterne havde grebet det an sidst. Altså hvordan de havde beskrevet forholdet mellem Grønland og Danmark, styret i Grønland og Grønlands sikkerhedspolitiske position. Men der stod stort set ingenting. Der var kun to sider om forsvar og sikkerhed, som i bund og grund bare beskrev, at USA havde en base i Thule,” fortæller Ulrik Pram Gad.

Da den seneste udgave af Trap Danmark udkom i 1970, var Grønland stadig et dansk amt. Grønlænderne havde hverken hjemmestyre eller selvstyre.

”Så det er jo naturligt nok, at der ikke var en beskrivelse af selvstyret. Derfor føltes det næsten som grundforskning at skrive kapitlet om rigsfællesskabet og selvstyret. Men der foregik jo en masse sikkerhedspolitisk. Arktis var lige som nu et strategisk knudepunkt for stormagterne. Så det undrede mig da lidt, at det ikke var beskrevet bedre i den tidligere udgave af Trap Grønland.”

Det er der lavet om på i den nye udgave, hvor Ulrik Pram Gad i et kapitel om Rigsfællesskabet beskriver, hvordan Grønlands sikkerhedspolitiske position i dag udfordrer selvstyret og forholdet mellem Danmark og Grønland.

I alt har Ulrik Pram Gad og videnskabelig assistent Sophie Rud sammen med kolleger fra KU, Ilisimatusarfik og Forsvarsakademiet skrevet fire kapitler i bogen:

Rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet er på den ene side et begreb, der juridisk camouflerer, at Danmark er en enhedsstat. På den anden side har begrebet muliggjort politiske og administrative praksisser, som gør 'enheden' væsentligt mere kompleks. Kombinationen af enhed og kompleksitet er basis for de faktiske institutioner, Danmark opretholder i Grønland med en række helt konkrete funktioner i forhold til befolkning og territorium.

Selvstyret

Selvstyret er abstrakt en betegnelse for den formelle autonomi, det grønlandske samfund har opnået i forhold til den danske enhedsstat. Samtidig består Selvstyret af den række konkrete institutioner, der organiserer centrale dele af den lovgivende  og udøvende magt og som varetager størstedelen af velfærdsstaten i Grønland.

Formænd for Naalakkersuisut

En række markante personligheder har - siden etableringen af Hjemmestyret i 1979,  videreført under Selvstyret fra 2009 - siddet for bordenden af opbygningen af den grønlandske velfærdsstat.

Planer

På den ene side er opbygningen af en selvstyrende grønlandsk velfærdsstat foregået forbløffende hurtigt og gennemgribende siden etableringen af Hjemmestyret i 1979. På den anden side indebærer de næste skridt en række kraftanstrengelser og dilemmaer, der stiller Selvstyrets politikere overfor vanskelige valg og prioriteringer, vælgerne ikke synes indstillede på at acceptere.

Du kan læse mere om stormagternes fornyede interesse i Arktis, som igen har gjort Grønland strategisk vigtig for Danmark. Og hvordan det påvirker rigsfællesskabet og styrkeforholdet mellem Grønland og Danmark i vores store tema om Grønland og stormagtsrivalisering i Arktis