Tidsskriftsartikel

Får Trumps dom betydning for præsidentvalget?

Det er et åbent spørgsmål, om begivenhederne endelig har indhentet Trump. Det er op de amerikanske vælgere, der skal tage stilling til, om dommen skal have politiske konsekvenser.

Det er næppe gået manges næse forbi, at Donald Trump er blevet kendt skyldig i sagen om tys-tys-penge. Det er første gang, at en tidligere præsident er blevet dømt i en straffesag. Der er med andre tale om en historisk afgørelse.

Reaktionerne har været forudsigelige. Blandt demokrater og såkaldte never-Trumpers er dommen blevet modtaget med lettelse, skadefro eller decideret jubel. Blandt republikanere har der derimod været bred opbakning til Trump og kritik af dommen. Indtil videre bekræfter og forstærker dommen således den stærke polarisering i det amerikanske samfund.

Af samme årsag vil dommen for langt de fleste amerikanere ikke få nogen betydning for deres syn på Trump. Den vil blot forstærke eksisterende positioner.

Der bliver naturligt nok spekuleret meget i, hvilken betydning dommen vil få for Trumps chancer i præsidentvalget.

Strafudmålingen for dommen finder sted den 11. juli, men Trump vil med garanti anke dommen og forsøge at trække processen i langdrag. Nok risikerer Trump op til fire års fængsel, men han slipper formentlig med en bøde og måske en betinget dom. Under alle omstændigheder vil det ikke forhindre ham i at søge præsidentembedet. Det er dermed vælgerne, der skal tage stilling til, om dommen skal have politiske konsekvenser.

Det er et åbent spørgsmål, om begivenhederne endelig har indhentet Trump; om en dom i en straffesag er den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over og vælgerne til at vende ham ryggen. Indtil videre har Trump haft en nærmest overmenneskelig evne til at overleve politiske kriser, der ville være et dødsstød til for alle andre politikere. Hans egen kommentar i 2016, om at han kunne stå på gaden i New York og skyde en person, uden at det ville koste ham opbakning, har på den måde været korrekt.

I det republikanske primærvalg styrkede det, ifølge flere meningsmålinger, ligefrem Trump, at han blev tiltalt i fire straffesager. De var med til at sikre Trump omfattende medieomtale og bidrog til at styrke hans narrativ om, at han var udsat for en politisk motiveret heksejagt. Hvorvidt en dom vil gøre det samme eller svække ham i et præsidentvalg, er åben for fortolkning, om end det er svært at se det som en fordel. I første omgang har retssagen haft samme effekt som tiltalerne havde i primærvalget, idet det har givet opmærksomhed og spillet ind i Trumps narrativ. Men det er tvivlsomt, om det vil gavne ham blandt moderate vælgere i et præsidentvalg.

Meningsmålingsinstitutter har i månedsvis stillet respondenter hypotetiske spørgsmål om, hvad en dom ville betyde for deres stemme. I disse meningsmålinger svarer et lille mindretal af republikanske vælgere, at de vil undlade at stemme på Trump eller endda skifte til Biden i tilfælde af en dom. I et tæt valg kan den slags små marginaler blive afgørende.

Men meningsmålinger om hypotetiske spørgsmål er notorisk usikre og skal derfor tages med meget store forbehold. Det er i den forbindelse også vigtigt at huske på, at selvom retssagen har fået meget medieomtale, så har de fleste amerikanere ikke fulgt den tæt. Det vil til dels ændre sig nu med domsafsigelsen. Men for mange amerikanere fremstår sagen kompleks og Trumps udlægning og mediefremstillingen af den på konservative medier vil medvirke til at så tvivl om dens upartiskhed. Af de fire straffesager mod Trump er det ikke den mest oplagte til at flytte stemmer.

Når det er sagt, så er det klart, at Joe Biden vil se dommen som en kærkommen svækkelse af hans modstander på et tidspunkt, hvor Biden er presset af dårlige meningsmålinger og en mediefortælling om, at hans kandidatur er i vanskeligheder.

Alligevel har Bidens kampagne været tilbageholdende med at kommentere på straffesagen og blot konstateret, at dommen bekræfter, at ingen er hævet over loven. Biden selv har indtil videre ikke udtalt sig om dommen. Denne tilgang afspejler formentlig en forståelse af, at Biden-lejren gør klogt i at holde afstand til straffesagen for ikke at bidrage til Trumps fortælling om en politisk motiveret sag. Derudover forlyder det, at Biden-lejren ikke tror, at dommen vil få afgørende indflydelse på valget, og at man derfor i stedet ønsker at fokusere på de politiske forskelle.

Tiden vil vise om, historiens første dom i en strafferetssag mod en tidligere præsident vil forpurre hans forsøg på at genvinde posten som præsident. 

Denne artikel blev bragt på raeson.dk den 31. maj 2024 

DIIS Eksperter

 Rasmus Sinding Søndergaard
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 6058 9080
Rasmus Søndergaard i RÆSON Kompakt: Får Trumps dom betydning for præsidentvalget?
www.raeson.dk, 2024