Migration og moderne slaveri

I forskningsinterviewet ”Vi slavebinder os selv: Nigerianske kvinders rejse mod Europa” forklarer Sine Plambech blandt andet om ligheder og forskelle ved ”gammel” og ”moderne” slaveri og de to teoretiske yder-positioner indenfor feltet.

Den ene gren "Modern slavery studies" mener, at slaveri er i vækst og at der er aspekter af ufrihed, ejendomsret og gæld - at mennesker stadig, som under den transatlantiske slavehandel, tvinges og betragtes som en indtjeningsmulighed.

Den anden gren ”Critical modern slavery studies” mener, at slaveri ultimativt ikke længere eksisterer. Det, der i dag kaldes ”slaveri”, er i stedet for en politisk konstruktion. Konstruktionen italesætter moderne slaveri som et kontinuum fra den transatlantiske slavehandel frem til i dag, men overser hvordan migration, ulighed, udnyttelse af arbejdsvilkår, arbejdsmarkeder, alt det som de mener, at den neoliberale kapitalistiske politik har gjort ved udsatte mennesker. De argumenterer for, at det er en konstruktion, som bliver hevet frem for at legitimere en række politikker, grænsekontrol, kontrol af kvinder og særligt kontrol af migrantkvinder. De mener, at ngo’er og forskellige organisationer bruger begrebet ”slaveri” til f.eks. at tiltrække sig økonomiske midler, fordi slaveri er et ekstremt stærkt billede.