Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis
6. maj 2019, Rovaniemi, Finland. Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo holder en tale forud for et møde i Arktisk Råd, der får avisoverskrifterne til at blinke. Væk er den hævdvundne forestilling om Arktis som et fredeligt område, hvor stormagtsrivalisering afleveres i døren til fordel for dialog mellem arktiske nationer – tilbage står en kamp om militær- og økonomisk indflydelse og en jagt på naturressourcer, der endnu kun er i sin vorden.
We’re entering a new age of strategic engagement in the Arctic, complete with new threats to Arctic interests and its real estate
Budskabet var ikke til at tage fejl af for de resterende lande i rådet, der foruden USA består af Grønland, Færøerne, Danmark – samlet under ”Kongeriget Danmark” - samt Canada, Rusland, Finland, Island, Norge, og Sverige. Det markerer et vendepunkt for den politiske og ikke mindst sikkerhedspolitiske situation i Arktis, og det stiller nye krav til arktiske småstater som Grønland, Færøerne og Danmark. Det er afsættet for en ny DIIS-rapport, skrevet på opdrag fra Udenrigsministeriet, med titlen: Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis – muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark.
Fra klimaforandringer til geopolitik
”Ideen om Arktis som et særligt fredeligt sted, hvor interessekonflikter bliver løst i mindelighed og dialog mellem stater har været fremherskende i mange år. Fra 2014 og frem har denne opfattelse imidlertid været under pres af flere grunde,” fortæller Mikkel Runge Olesen, seniorforsker på DIIS og projektleder på rapporten.
I takt med klimaforandringerne og isens tilbagetrækning er der opstået muligheder for nye sejlruter, udvinding af naturressourcer og anden økonomisk aktivitet i Arktis. Det har givet området en stigende strategisk og økonomisk betydning - ikke mindst for de arktiske stormagter Rusland og USA og den selverklærede ”nær-arktiske” stormagt Kina. Samtidig har stormagternes stigende rivalisering gjort sit indtog og har påvirket dialog og samarbejde i regionen, hedder det i rapporten.
I rapporten fremhæver forskerne tre udviklinger, som har været afgørende for den nuværende situation i Arktis:
- Ukrainekrisen med de efterfølgende implikationer for russisk deltagelse i visse arktiske samarbejder og ikke mindst indførslen af vestlige sanktioner særligt vendt imod russiske olie- og gasprojekter i Arktis.
- Den øgede russiske og kinesiske strategiske prioritering af Arktis drevet af en række forskellige interesser, som har ført til stigende russisk og kinesisk aktivitet i regionen.
- Den nylige amerikanske reaktion på den øgede russiske og kinesiske strategiske prioritering af Arktis kombineret med en generel forværring af USA’s forhold til Rusland og Kina, hvor begge lande nu ses som stormagtsrivaler, også i den arktiske region.
”Vi ser to former for konfliktpotentiale i Arktis. Det ene handler om selve regionen – f.eks. konkurrence om dele af den arktiske havbund, om udvinding af arktiske naturressourcer og om adgangen til nye arktiske søruter. Det andet handler om storpolitiske konflikter, der ikke direkte handler om Arktis, hvor regionen bliver en brik i et større politisk spil mellem stormagterne. Og det er det sidste område, hvor vi ser det største potentiale for konflikt,” siger Mikkel Runge Olesen.
Rusland er en stor arktisk spiller med en kystlinje, som går halvvejs gennem det arktiske ocean. Landet prioriterer Arktis militært, og det har skabt bekymring hos amerikanerne. Dog er det for amerikanerne i lige så høj grad truslen fra Kina, der fylder, ifølge Mikkel Runge Olesen:
”Amerikanernes bekymringer omkring Kina handler om, hvorvidt kinesiske virksomheders investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur som havne, lufthavne og internet er drevet af kommercielle eller politiske interesser, om kinesiske lån risikerer at placere små arktiske nationer i en gældsfælde, samt hvorvidt kinesiske forskningsaktiviteter og kommerciel tilstedeværelse kan anvendes til militære formål. Men USA's reaktion har dog mindre med Kinas faktiske aktiviteter i Arktis og mere med USA's generelle forhold til Kina at gøre,” fastslår Mikkel Runge Olesen.
En ny virkelighed med nye krav
”Det væsentligste for Kongeriget Danmark er USA's kursskifte,” konkluderer Mikkel Runge Olesen. ”Selv om det kan være bekymrende, at Rusland og Kina har øget deres aktiviteter i regionen, vil den største udfordring for Kongeriget komme på baggrund af anmodninger fra egne allierede f.eks. omkring kinesiske investeringer, bedre overvågning af vores territorium og generel militær oprustning,” siger han.
De nye sikkerhedspolitiske dynamikker påvirker imidlertid Grønland, Færøerne og Danmark på hver sin måde, og det vil betyde, at rigsdelene ikke altid vil have de samme interesser:
”Grønland og Færøerne har potentielt store økonomiske interesser i at sikre investeringer i infrastruktur og ressourceudvinding og i at sikre sig adgang til de russiske og kinesiske markeder - særligt inden for fiskeri. Hvis disse hensyn kommer til at kollidere med Kongerigets overordnede sikkerhedspolitiske interesser og alliancehensyn - ja, så er det, at det kan give problemer. Derfor er det afgørende, at de tre rigsdele formår at håndtere sådanne problemer internt, så Kongeriget Danmark fremstår som en samlet udenrigspolitisk aktør,” siger Mikkel Runge Olesen.
Det er ikke let at være den lille, klemt inde mellem de store, og forskerne tegner derfor et handlingsrum, der står på tre ben:
”Som småstat har vi en interesse i et fredeligt Arktis, så vi bør fortsat arbejde på at styrke de eksisterende arktiske dialogfora som f.eks. Arktisk Råd. Men vi kan ikke undgå at forholde os til den forværrede sikkerhedspolitiske situation og de krav, vores allierede USA vil kunne stille til os. Derfor bør Kongeriget sideløbende arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og vores bekymringer. Og skal vi bedst muligt kunne navigere i denne vanskelige virkelighed, så forudsætter det igen, at vi fortsat styrker samarbejde og fælles fodslag internt i Rigsfællesskabet,” siger Mikkel Runge Olesen.
I tråd med dette giver forskerne til slut fem anbefalinger. Kongeriget Danmark skal:
- søge at fremme dialogen mellem Rusland og de andre arktiske stater sideløbende med Kongerigets og Vestens generelle tilgang til Rusland efter Ukrainekrisen
- arbejde på etableringen af et nyt forum, hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes blandt arktiske stater
- nøje følge den russiske og kinesiske adfærd i regionen og arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og Kongerigets bekymringer knyttet hertil
- fortsætte og styrke den nuværende kurs i retning af mere inddragelse og informationsdeling mellem Danmark, Grønland og Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål
- styrke dialogen om at opstille fælles røde linjer internt i Rigsfællesskabet mht. udenlandske investeringer i Arktis og Nordatlanten
Om rapporten
Rapporten er lavet på opdrag af Udenrigsministeriet. Den er baseret på eksisterende litteratur og offentligt tilgængelige dokumenter suppleret af interviews med flere end 50 personer foretaget i Tórshavn, Nuuk og København – praktikere, politikere og eksperter – i perioden februar 2020 til april 2020.
Analysen er udarbejdet af:
Mikkel Runge Olesen, seniorforsker og projektleder, DIIS
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker, DIIS
Luke Patey, seniorforsker, DIIS
Steen Kjærgaard, militæranalytiker og centerleder, FAK;
Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor FAK;
Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet),
Marc Jacobsen, postdoc, Cambridge University
Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker og enhedsleder, DIIS.
Rapporten er revideret pr. 12. juni 2020 for at udbedre enkelte tekniske fejl primært knyttet til rapportens kort, ændringen af betegnelsen Kongeriget til Danmark i EU-afsnittet på side 21, faktaboks 5 på side 32 samt detaljer knyttet til den færøske fiskeeksport på side 36.
Se videoen fra rapportens lancering
Mandag den 8. juni 2020 præsenterede forskerne rapportens konklusioner og anbefalinger til et webinar med deltagelse af bl.a. Udenrigsminister Jeppe Kofod, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge og landsstyremedlem for udenrigsanliggender Jenis av Rana.
DIIS Eksperter
