’Den sidste udvej’

I denne DIIS-rapport gennemgår Finn Stepputat og Katja Lindskov Jacobsen muligheder og begrænsninger i forhold til anvendelsen af militære kapaciteter i humanitære indsatser. Rapporten tager udgangspunkt i Beredskabstyrelsen – der den første maj 2013 kan fejre 75 års fødselsdag – og anbefaler at styrelsen tager sin internationale strategi op til revision.

Internationale normer begrænser anvendelsen til at være ’en sidste udvej’. Især i forhold til væbnede konflikter er der i den humanitære sektor stor skepsis i kølvandet på krigen mod terror, men det anerkendes at militære kapaciteter kan være både nødvendige og relevante, særligt i de helt store naturkatastrofer. Princippet om ’den sidste udvej’ er imidlertid ikke tilstrækkeligt operationaliseret, og i praksis følger mange humanitære aktører det ikke konsekvent. I mange lande i det globale Syd er militæret en central aktør i katastrofeberedskabet, og der er stor interesse i at udvikle nationale kapaciteter og regionale samarbejder på området. Det humanitære landskab er således under hastig forandring i disse år, og især samarbejdet mellem det internationale humanitære samfund og de nationalt dominerede beredskaber står højt på dagsordenen.

Rapporten tager som nævnt udgangspunkt i Beredskabstyrelsen og i de internationale humanitære indsatser som styrelsen støtter med personel og materiel. Som en statslig organisation under Forsvarsministeriet er Beredskabsstyrelsen ikke en humanitær aktør i traditionel forstand, men i det aktuelle internationale landskab kunne denne baggrund give styrelsen og dens internationale partnere en relevant rolle i udviklingen af samarbejdet mellem det humanitære samfund og de nationale og regionale beredskaber.