Truer cyberspionage vores velstand?

Beskyldningerne mod Rusland og Kina om cyberspionage og tyveri af intellektuelle rettigheder tager i øjeblikket til i styrke. Men én ting er at erkende, at cyberspionage er udbredt og muligvis et meget lukrativt fænomen, et andet er at konkludere, at konsekvensen er en underminering af statens velstand.

Cyberspionage fører nemlig ikke nødvendigvis til erhvervelsen af brugbar viden. En cyberspion, hvad end han er sponsoreret af USA, Kina, Israel eller et stort multinationalt firma, ved nemlig per definition ikke, hvad et dokument præcis indeholder, før han eller hun har kopieret og analyseret det. Vidste spionen det, ville det ikke være nødvendigt at spionere.

Skulle hackere være så heldige at få fingrene i centrale forskningsresultater eller politiske forhandlingsstrategier, kan sådanne dokumenter godt være af begrænset værdi. Der er nemlig ingen garanti for, at virksomheden eller staten, som står bag spionagen, kan få tilstrækkelig med mening ud af de downloadede dokumenter til at kunne bruge dem aktivt til eksempelvis at kopiere en opfindelse. Det kan enten skyldes manglende analytisk eller faglig kapacitet eller mangel på viden om, hvor mange og hvilke dokumenter man faktisk har fået fat i.

Derudover vanskeliggøres ethvert forsøg på at opgøre omkostninger af, at cyberspionage lige så godt kan være motiveret af militærstrategiske eller politiske interesser. En cyberpion kan have til formål – i forsøget på at gøre sig klar til en militær konfrontation – at gøre det muligt at sætte eksempelvis kommunikationsnetværk eller vitale militære it-systemer ud af funktion. Det forholder sig nemlig sådan, at de samme værktøjer i langt de fleste tilfældes bruges til at udføre cyberspionage og militære cyberangreb. En infiltration af ét netværk indeholdende følsomme økonomiske information kan således lige så godt være et forsøg på at opnå adgang til brugernavne eller adgangskoder, som herefter kan åbne døren til andre netværk, hvor politiske og militære informationer ligger gemt, eller hvor hemmelige bagdøre kan installeres.

Omkostninger ved cyberspionage kan således ikke umiddelbart måles, og man bør derfor ikke nødvendigvis tage it-sikkerhedsfirmaernes astronomiske beløb for opgørelsen af cyberkriminalitet, cyberangreb og cyberspionage for gode varer.