Længes vi efter Gadaffi?

Da urolighederne sidste år brød ud i Libyen, befandt der sig 1.8 millioner migrantarbejdere af 120 forskellige nationaliteter i landet. I løbet af krigen flygtede godt 800.000 af dem til nabolandene. En del blev evakueret af den Internationale Organisation for Migration, mens andre flygtede videre på egen hånd. Krigen udløste derved den største migrationskrise i Nordafrika i mange år.

I en kommentar i Jyllandsposten ridser seniorforsker Nauja Kleist to af migrationskrisens konsekvenser op: den ufrivillige returmigration af over 130.000 vestafrikanske migrantarbejdere til deres hjemlande og Europas medansvar for Gadaffis migrationsregime. Under Gadaffi fungerede Libyen som grænsebom for afrikansk migration til Europa med handelsaftaler og udviklingsbistand til gengæld. Efter Gadaffis fald har kampen mod irregulær migration til Europa fortsat stået øverst på den europæiske dagsorden, mens de hjemvendte migranter kun har fået minimal støtte. I stedet burde de politiske omvæltninger i Nordafrika give anledning til at gentænke europæisk migrationspolitik i forhold til de menneskelige og politiske konsekvenser..