Avisartikel

Modstandsdygtighed: en ny tilgang til udvikling– eller?

Udfordringerne ved at gå fra retorik til virkelighed

Ian Christoplos arbejder med erfaringerne med forsøgene på at operationalisere en ny tilgang i udviklingssamarbejdet, nemlig fokus på modstandsdygtighed eller 'resilience', som paradigmet kaldes i fagsproget.

Klimaforandringer og økonomiske udsving udløser nye risici og usikkerheder for folk i de mest udsatte områder. Det har ført til en stigende erkendelse af, at det kan være mere hensigtsmæssigt at satse på at ruste folk til at tackle trusler mod deres livsgrundlag og velfærd end at antage, at lineær vækst fortsat vil være normen.

Inden for vandprogrammer er der en ændring i gang i denne retning, og der er en stigende parathed til at finansiere genopbygning efter naturkatastrofer. Ian Christoplos påpeger imidlertid, at ministerier og donorer inden for visse sektorer, ikke mindst landbrug, har sværere ved at acceptere den højere risiko ved interventioner og investeringer med det nye fokus end ved at fortsætte med at sætte ind, hvor vejret er bedre og usikkerheden mindre og udsigten til umiddelbart synlige resultater derfor større.

Download hele Ian Christoplos' analyse fra Jyllands-Posten (pdf, 300 KB)