Bog

Vi bør repolitisere vores forståelse af jihadismen

Ny pocketbog udfolder, hvorfor det er vigtigt at forstå jihadisme som kollektiv politik

I takt med det politiske kollaps i Mellemøsten efter oprørene i 2011 har regionen og Europa oplevet en markant vækst i antallet af jihadister og i de anslag, de udfører. Selv om jihadisterne i Mellemøsten og herhjemme ofte åbenlyst fremlægger politiske motiver til deres angreb, bliver vi ved med at anskue dem som irrationelle afvigere: Fælles for de fremherskende prismer - fra radikaliseringsteorien, via lægmandsteologien til de socioøkonomiske forklaringer og de kriminologiske – er, at de eksplicit afpolitiserer fænomenet.

I bogen Hvad svarer vi jihadisterne? argumenterer seniorforsker Rasmus Alenius Boserup for, at vi ved at supplere de eksisterende forklaringer på jihadismens vækst med en kollektiv politisk forklaring bliver bedre i stand til at udtænke virksomme politiske svar.
Hvad svarer vi jihadisterne?
Hvad svarer vi jihadisterne?