Forsker: Lad Grønland få egen kystvagt
Farvandene omkring Grønland bliver i dag overvåget af danske fregatter og patruljebåde (når de kan sejle) bemandet med mandskab fra den danske flåde. Kystvagtfunktionen i Grønland varetages altså i dag af Forsvaret og dermed den danske stat.
Men det kan ændre sig i fremtiden. Grønland ønsker nemlig i hvert fald på sigt at overtage kystvagtopgaven. Det fremgår af den nye udenrigspolitiske strategi, et bredt flertal i Inatsisartut står bag. I de kommende runder forsvarsforligsforhandlinger må vi gå ud fra, at kystvagtfunktionen i Grønland bliver bragt op af Naalakkersuisut.
Én dansk reaktion vil forventeligt være, at det jo er forsvarspolitik og dermed skal høre under Danmark. Men de fleste arktiske lande har en kystvagt adskilt fra flåden, i de fleste lande verden over løses kystvagtsopgaver civilt, og faktisk har Færøerne allerede sin egen kystvagt.
Både Grønland og Danmark ønsker afspænding i Arktis. Derfor vil det være meningsfuldt at lade spørgsmålet om kystvagten afgøre af, hvad der bedst bidrager til afspænding. Vil det være at lade Grønland overtage og dermed gøre kystvagten civil? Eller vil det tværtimod være forsat at lade det danske forsvar stå for patruljeringen, men fremadrettet formentlig i skibe, der både kan sejle og måske også skyde?
Kystvagtopgaver vs. militære opgaver
I takt med at isen smelter, og stormagternes forhold fryser til, kan man med god ret forudse, at mængden af opgaver i havene omkring Grønland vil vokse. Både de civile og de militære. Der er allerede nu mange flere krydstogtskibe, og hjælpen var virkeligt langt væk, da et af dem for nylig gik på et skær. Når isen og vejret forandrer sig i takt med klimaet, er det ikke svært at forestille sig flere redningsaktioner bliver nødvendige - hvad enten det gælder jollefiskere, ekspeditionsturister eller trawlere.
Samtidig presser amerikanerne på for at Danmark skal bidrage til at holde øje med russiske ubåde. Det gælder særligt i det såkaldte GIUK-gab; farvandet mellem Grønland, Island og Storbritannien. Lige præcis det farvand har fået tiltagende militærstrategisk betydning i både USA og Europa, fordi russiske missil-ubåde skal den vej, for at kunne få adgang til Nordatlanten og dermed USA.
Spørgsmålet er, om flådens ressourcer strækker til begge dele. Det samme skib kan ikke samtidig komme en nødstedt til undsætning i Diskobugten, lede efter ubåde i GIUK-gabet og kontrollere fiskerilicenser ude i Nordatlanten. Hvis Danmark og Grønland vælger at lade kystvagten få en civil karakter, kan Danmarks militære kapaciteter bruges på militære maritime operationer omkring Grønland.
Civil kystvagt er normen
Størstedelen af det konkrete praktiske arbejde, Forsvarets skibe i dag varetager ved patruljeringen af de grønlandske kyster er civile opgaver: man kontrollerer fiskerilicenser, er klar til at rykke ud for at afhjælpe forurening og yder en stor indsats i forhold til eftersøgnings- og redningsaktioner - klassiske kystvagtsopgaver.
Herudover assisterer Forsvarets fartøjer ved civile forskningsprojekter, og man bidrager til evakuering af syge - også opgaver af civil karakter. Derudover indhenter man data til kortlægning - en opgave, som traditionelt var militær, men som i dag er civil.
Endelig hævder man jo altid suverænitet ved at være til stede, uanset hvad man i øvrigt foretager sig. Med et militært fartøj kan man måske siges at hævde suveræniteten lidt mere håndfast, i hvert fald hvis skibet kan skyde. Men omvendt er fortællingen om den civile forskning, danske forskere udfører i fjerne egne af Grønland, at den også bidrager til dansk suverænitet.
Parallelt med andre staters forskning i deres arktiske dele. Så i et suverænitetsperspetiv har tilstedeværelse også værdi, selvom den ikke er militær. I Canada anerkendes Inuits bidrag til statens suverænitet over Arktis; simpelthen ved at være der og være canadiske statsborgere. Og folkeretsjuristerne er i sidste ende ligeglade med, om der er nogen, der viser flaget; suverænitetsspørgsmålene er afgjort for længst.
Kan Grønland løfte en kystvagt?
En separat kystvagt i Grønland ville kunne beskrives som en civil opgave, og dermed kunne varetages af Selvstyret. Så formelt er der intet til hinder for en overtagelse. Men kan Grønland løfte opgaven?
Hjemmestyret overraskede alt og alle ved - op igennem 80'erne afsluttende med sundhedsvæsnet i '92 - at overtage de oplistede ansvarsområder langt hurtigere fra Danmark, end forventet. Det skete groft sagt ved, at man startede med at tage de eksisterende organisationer, sætte et nyt messingskilt på døren, og tegne en ny streg på organisationsdiagrammet, så reference nu gik til Landsstyret i stedet for til Ministeriet for Grønland.
Man overtog også alle de ansatte, mange grønlændere men også rigtigt mange danskere, i København, i Nuuk og på Kysten. 'Udsendte' blev til 'tilkaldte'. Bagefter begyndte man så at skære mastodont-organisationerne (KGH, GTO) op i politisk håndterlige størrelser, flytte stillinger til Nuuk, og ny-rekruttere. Først nye 'tilkaldte', men senere flere og flere grønlændere.
Det kunne man principielt så også gøre med en kystvagt: Lade de samme danske søfolk sejle de samme skibe, men med reference til en grønlandsk Naalakkersuisoq (medlem af landsstyret). Måske kunne man lave en aftale om at låne personalet af Forsvaret til at begynde med? Måske ville det være klogt at starte med de relativt tæt-befærdede farvande på Vestkysten?
Måske kunne Selvstyret og staten aftale, at en ny grønlandsk kystvagt fortsat blev operationelt styret af Arktisk Kommando nede på kajen i Nuuk. Der er i forvejen en beredskabskommission i Grønland, hvor selvstyrets og statens myndigheder arbejder tæt sammen om mange af kystvagtsopgaverne. Og så kunne man langsomt begynde at grønlandisere bemandingen, efterhånden som man får folk uddannet.
DIIS Eksperter
