Hold fokus på sanktionerne - især hvis krigen bliver hverdag

De europæiske sanktioner mod Rusland er blandt de mest omfattende nogensinde, og mange taler for, at vi skal udvide dem endnu mere. Et stort antal virksomheder har allerede frivilligt valgt at stoppe handlen med Rusland, selvom deres kunder og produkter ikke er omfattet af eksport- eller investeringsforbud. Alle vil gerne være på den rigtige side af historien, og lige nu er det ikke svært at se, hvor stregen i sandet går.

Men selvom det er svært at forestille sig i lyset af de grusomme billeder, som dagligt møder os fra Ruslands militære overfald på Ukraine, så vil vores syn på sanktionerne på et tidspunkt blive mindre stålsat. Det gælder især, hvis krigen trækker ud og fryser fast. Vi ved af erfaring fra sanktionsregimer mod andre lande, for eksempel Iran og Syrien, at når de første chok har lagt sig, kommer der en ny normaltilstand. Opmærksomheden flytter andre steder hen. Det gælder både for politikerne, befolkningen, virksomhederne og myndighederne. Og når det sker, vil nogle internationale virksomheder igen opsøge mulighederne for at handle med og i den sanktionerede stat, enten direkte eller indirekte. Sådan fungerer den globale handel.

Når handlen normaliseres, stiger også risikoen for, at europæiske virksomheder kan blive indblandet i egentlige sanktionsovertrædelser. Sagen om Dan-Bunkering er et dansk eksempel. Retten fandt, at det fynske firma overtrådte EU-sanktionerne mod Syrien ved at sælge 172.000 ton jetbrændstof til russiske mellemmænd. Dan-Bunkerings påstand var, at de ikke vidste, at brændstoffet ville ende i Syrien. Men det burde de, ifølge rettens dom, have kunnet regne ud, idet virksomheden ”måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at jetbrændstoffet skulle anvendes af det russiske militær i Syrien,” som retten slog fast.

I Dan-Bunkering-sagen blev en meget tydelig EU-sanktion overtrådt: det er forbudt at levere jetbrændstof til Syrien. Men langt fra alle sanktioner er helt så entydige. Tværtimod er de oftest enormt komplicerede og detaljerede. Alene EU’s sanktionstekster mod Rusland fylder 390 sider, og de er blevet ændret med hver ny sanktionspakke, der er blevet vedtaget siden EU’s første Ruslandssanktioner blev indført i 2014.

Men uanset hvor specifik man prøver at være, vil der opstå smuthuller og gråzoner. Nogle virksomheder vil prøve at udnytte dem. Andre vil gøre deres bedste for at leve op til ånden i sanktionerne. Og andre igen vil simpelthen have svært ved at gennemskue, hvorvidt deres kunder eller produkter er omfattet eller ej.

Når krigen i Ukraine på et tidspunkt bliver hverdag, er særligt tre ting afgørende for, at sanktionerne fortsat har den bedst mulige effekt:

For det første kan erhvervslivet være en stor hjælp for myndighederne, ved at gøre opmærksom på situationer, hvor sanktionerne enten ikke bider eller hvor de kan omgås. Selvom det er myndighedernes opgave at sikre, at sanktionslisterne er så fuldkomne som muligt, så er det i praksis virksomhederne på det internationale marked, som først får øje på sanktionernes svagheder.

For det andet skal politikere og myndigheder bruge alle de nødvendige ressourcer på at sikre, at lovgivningen bliver så komplet og præcis som mulig. Ansvarlige virksomheder skal ikke frygte for at blive udskammet for at bryde en lovgivning, der i praksis kan være svær at gennemskue. Enhver uklarhed øger også risikoen for, at sanktionerne rammer mennesker og sektorer, de slet ikke var tiltænkt.

Endelig skal myndighederne handle resolut, så snart der er en begrundet mistanke om, at sanktionerne omgås. Dette gøres ikke nemmere af, at op mod 150 forskellige nationale myndigheder i EU’s 27 medlemslande står med ansvaret for at undersøge og straffe sanktionsbrud. Uden klare, hurtige og hårde konsekvenser mister sanktionerne deres effekt. Igen er sagen om Dan-Bunkering illustrativ. Her kunne den fynske virksomhed fortsætte sin handel til russiske mellemmænd, og russiske fly kunne forsætte bombningerne i Syrien, mens danske myndigheders sagsbehandling trak ud.

Hvis sanktioner skal være et effektivt våben mod Ruslands adfærd, skal de beskyttes, løbende forbedres og omsættes effektivt. Det vil være et fælles ansvar for politikere, myndigheder og virksomheder at sikre, at dette sker – især i takt med, at de uhyrlige billeder fra Ukraine bliver del af vores nye hverdag.