Internettet findes på bunden af verdenshavene
I starten af året var stillehavsnationen Tonga uden internet i en måned, efter et vulkanudbrud og efterfølgende tsunamibølger havde revet et datakabel på havbunden over. Så grelt går det ikke i Danmark, hvis et enkelte af de undersøiske datakabler, der forbinder os til internettet bliver beskadiget. Men skulle flere kabler blive sat ud af drift samtidig, kan det have stor negativ påvirkning på vores adgang til internettet. Det vil have alvorlige konsekvenser for et land som Danmark, hvor stort set alle aspekter af vores liv er gennemsyret af adgang til internettet.
Mange os af forbinder internettet med adgang til services og information, der ikke lader sig begrænse i tid og rum. Vi kan alt og har adgang til alt fra vores computer, tablet og smartphone. Vi kan lagre ubegrænsede mængde af data i den endeløse og evige sky. Men internettet og skyen er ikke blot virtuelle fænomener, der eksisterer uden for tid og rum. Internettet og skyen består også af servere og køleudstyr placeret i datacentre rundt om i verden. Af undersøiske fiberoptikkabler, der slår ring om jorden som Midgårdsormen.
Der løber ca. 450 fiberoptiske kabler langs havbunden. De sender internetdata på tværs kloden. Mange har en diameter på størrelse med en haveslange, men udgør en central del af verdens kritiske infrastruktur i en stadigt mere digital tid. 95-99 procent af verdens digitale kommunikation går gennem de undersøiske datakabelnetværk. De er en grundpille i vores daglige kommunikation og økonomiske transaktioner.
Med den nuværende tendens til yderligere hjemmearbejde, stigende brug af cloud-løsninger og implementeringen af 5G og Tingenes Internet, vil vores offentlige tjenester, industrielle produktion og hverdagsliv i fremtiden blive endnu mere afhængigt af, at de undersøiske kabler transporterer data gnidningsløst. Satellitforbindelser vil ikke kunne erstatte kabelnetværket de næste mange årtier.
Alligevel halter det med vores overblik over sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene vedrørende kablerne. Hvor beskyttelse af kommunikationskabler var et centralt emne under de to verdenskrige og den kolde krig, så blev spørgsmålet perifært som følge af murens fald, globalisering og amerikansk verdensdominans.
Der er i skrivende stund ingen offentligt tilgængelige data, der indikerer at bevidst ødelæggende angreb har fundet sted mod datakabler. Storstilede dommedagsscenarier, hvor væsentlige dele af verden afskæres fra internettet ved angreb på datakabler forekommer derfor overdrevne. Men mange lande og ikke-statslige aktører har ressourcerne til at ødelægge datakabler, hacke sig ind i deres styresystemer eller kopiere de data, der flyder i kablerne.
Ejerskab og sikkerhed overlades til markedet og tech-giganter
Med Ruslands krig i Ukraine, den tiltagende konkurrence mellem USA og Kina, herunder de to landes teknologisk afkobling, og EU’s bestræbelser på at opnå strategisk autonomi og teknologisk suverænitet, står vi i dag i en situation, hvor trusselsbilledet i den grad udvikler sig negativt, samtidig med at den strategiske betydning af beskyttelse af kritisk digital infrastruktur stiger.
Dertil kommer, at anden menneskeskabt aktivitet såsom fiskeri og opankring gør skade på kablerne. Her er manglende kendskab til gældende lovgivning og beskyttelseszoner samt uagtsom eller bevidst risikovillig adfærd de væsentligste årsager. Ydermere bliver undersøiske datakabler som nævnt beskadiget som følge af naturkatastrofer som havskælv, vulkanudbrud, og tsunamier.
Det er derfor afgørende, at vi i Danmark og Europa styrker vores fokus på sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene vedrørende undersøiske datakabler. Hidtil har vi primært ladet disse spørgsmål være op til industrien og markedet. Det er en uholdbar løsning i en situation, hvor digital dataoverførsel og dermed kablernes betydning stiger, trusselsbilledet forværres og amerikanske tech-giganter i stigende grad vinder indpas på kabelmarkedet.
.jpg){kind=link}
