Podcast

Fra kup til krise i Myanmar #1: Militæret, modstanden og Myanmars moder

Myanmar ligner mere og mere en fejlslagen stat, og imens ser det internationale samfund i vid udstrækning passivt til. I to podcasts ser vi nærmere på den dybe krise, Myanmar befinder sig i, og hvad vejen frem bliver for landet.
Gadekampe i Myanmar
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Fra kup til krise i Myanmar #1: Militæret, modstanden og Myanmars moder

1. februar 2022 var det præcis et år siden, at Myanmars militær gennemførte et kup og tog magten i landet. Dermed endte små ti års demokratisk styre under ledelse af det tidligere frihedsikon og vinder af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi. Myanmar ligner mere og mere en fejlslagen stat, og imens ser det internationale samfund i vid udstrækning passivt til.

Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor kuppede militæret magten, når de selv havde givet i hvert fald dele af den fra sig 10 år tidligere? Udgør afhopperne fra hæren en trussel mod militærstyret? Og forstod Vesten nogensinde Aung San Suu Kyis rolle i Myanmar? Det ser vi nærmere på i denne første del af en dobbeltudgave af vores podcast Verden til forskel sammen med senioranalytiker John Nielsen, der var Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden og seniorforsker Helene Maria Kyed, der har forsket indgående i Myanmar og blandt andet er hovedforfatter på en stor undersøgelse om soldater, der deserterer fra Myanmars militær og i stedet slutter sig til modstandsbevægelsen.

I anden halvdel, som du finder lige her, går vi direkte til status på situationen i Myanmar her og nu og ser blandt andet nærmere på det internationale samfunds passivitet og hvad vejen frem er for Myanmar.

Regioner
Myanmar

DIIS Eksperter

Helene Maria Kyed
Fred og vold
Seniorforsker
+45 4096 3309
Fra kup til krise i Myanmar #1: Militæret, modstanden og Myanmars moder