DIIS forsker i sikkerhed, konflikter og social utilfredshed i Mellemøsten. Herunder sekteriske og regionale konflikter, modstandskamp, landenes indbyrdes rivalisering og migration.
Mens de egyptiske islamisters magtbegær er kilden til landets politiske krise, bærer også oppositionen et ansvar. Imidlertid må begge parter før eller senere indse, at den nye demokratiske rotation efter Mubarak vil tvinge dem til at søge politisk indflydelse gennem bredt samarbejde over midten.
Det arabiske forår har ikke ramt Algeriet. Lokale sociale oprør og strejker præger landet. Et nationalt krav om regimeskift findes dog ikke. Den ekstreme vold i 1990erne, oliepengene som gyder olie på de oprørte sociale vande, og eliterne der holder hinanden i skak, stabiliserer ustabiliteten.