Danske og europæiske udenrigspolitikker

Mens energipriserne stiger, udfordres tålmodigheden i de vestlige europæiske lande, der i stigende grad vil have sanktionerne mod Rusland ophævet. Det er foruroligende, for vi er ikke engang nået til den kolde vinter endnu, skriver Trine Villumsen Berling.

De nationale energiforsyninger er i flere lande stadig så viklet ind i russiske interesser, at uanset hvor meget EU forsøger, står russerne alligevel og drejer på hanerne. Det er essentielt at adskille interesserne i energisektoren i de enkelte europæiske lande, hvis vi skal finde en reel løsning på energikrisen.

Manden, der skulle redde Italiens økonomi, teknokraten Mario Draghi, stopper som premierminister. I slutningen af september skal italienerne nu til et valg, mange gerne ville have undgået. Det afslører en politisk krise langt dybere end den, Draghi var sat i verden for at afbøde.

How China Lost the Nordic countries

Finsk og svensk Nato-medlemskab betyder, at mulighederne for nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde er bedre end nogensinde, skriver Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt.

Absurd tanke? Sådan har det på mange måder altid været og er det stadig, bare den anden vej rundt.

Den aktuelle situation minder på mange måder om den, Europa befandt sig i omkring Den Kolde Krigs afslutning.

Kommunerne spiller en helt central rolle for at fastholde momentum og skabe forbindelse mellem en global politisk dagsorden og almindelige menneskers problemer. Spørgsmålet er, om de er klar til det ansvar, skriver seniorforsker Adam Moe Fejerskov.

Klimakrige og klimaflygtninge er det nye indsatsområde både for internationale organisationer og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men krige starter ikke på grund af klimaforandringer. Så længe vi ikke forstår drivkræfterne og aktørerne, som skaber væbnede konflikter og flygtningestrømme, er vores indsatser dømt til at fejle.

Sverige var tæt på at begå Putins fejl i 1905, da det selvstændighedshungrende Norge blev truet med krig. Var den brudt ud, havde nordisk samarbejde været en umulighed årtier frem i tiden. Men modsat Rusland 2022 var der kræfter, der fik krigen forpurret. Her kommer tre lærestykker til Putin.

Udenrigsministeriet er horribelt underbemandet og presset, men krigen i Ukraine har givet politikerne en udenrigspolitisk opvågning. Efter årtiers nedprioritering, må diplomatiet genoplives og genopfindes ud fra fire tydelige principper, skriver Adam Moe Fejerskov.

For at EU’s sanktioner mod Rusland kan bevare deres effekt, skal politikere, myndigheder og virksomheder i fællesskab være særligt opmærksomme på de smuthuller og gråzoner, der vil opstå i sanktionerne, hvis den globale handel med Rusland igen normaliseres.

Rusland har gennem årtier brugt adgang til russisk olie og gas som et værktøj til at lægge politisk pres på en række tidligere sovjetstater.

Tibetkommissionens arbejde er slut, men dansk selvcensur præger stadig forholdet til Kina

De politiske aftaler, der nu smedes i skyggen af ukrainernes overlevelseskamp, vil forme Europa i generationer. EU’s grundlæggende funktionsmåde og selvforståelse er under forandring.

Pres fra Folketinget har fået regeringen til at melde ud, at man udebliver fra vinter-OL i Kina. Men udadtil forsøger regeringen at undgå at gå europæisk enegang.

Det ville være misvisende helt at afskrive Kinas rolle i Arktis, men de sikkerhedspolitiske bekymringer for Kinas stigende magt og indflydelse har fået de nordiske lande til at lægge afstand til kineserne, skriver Andreas Bøje Forsby.

Debatten om dansk​ diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing demonstrerer et fornyet pres på partnerskabet mellem Danmark og Kina.

Med den nye strategi er det slået fast, at EU vil spille en rolle i Arktis. Men den russiske reaktion er blot en beskeden forsmag på, hvad den stormagtspolitiske dynamik omkring den arktiske region indeholder, skriver DIIS-forsker Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Politikere ønsker i stigende grad at bruge udviklingsbistanden til at reducere migration ved at ændre på dens grundlæggende årsager, men kan bistanden det? DIIS-forskere prøver i nyt studie at finde dokumentation for bistandens potentiale.