Forsvars- og sikkerhedspolitik

Finsk og svensk Nato-medlemskab betyder, at mulighederne for nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde er bedre end nogensinde, skriver Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt.

Den aktuelle situation minder på mange måder om den, Europa befandt sig i omkring Den Kolde Krigs afslutning.

Klimakrige og klimaflygtninge er det nye indsatsområde både for internationale organisationer og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men krige starter ikke på grund af klimaforandringer. Så længe vi ikke forstår drivkræfterne og aktørerne, som skaber væbnede konflikter og flygtningestrømme, er vores indsatser dømt til at fejle.

Danske virksomheder som Ørsted, Carlsberg, Rockwool, Grundfos, Danfoss og mange flere er blevet tvunget til at tage sikkerhedspolitisk stilling til krigen i Ukraine og dermed til deres engagement i Rusland.

Rusland har gennem årtier brugt adgang til russisk olie og gas som et værktøj til at lægge politisk pres på en række tidligere sovjetstater.

En bred gruppe af Folketingets partier vil poste milliarder i Danmarks forsvar. Cybersikkerhed og cyberforsvar bør være en prioritet, mens yderligere midler til cyberkrig er mindre vigtigt, når pengene skal fordeles, skriver Tobias Liebetrau og Jeppe Teglskov Jacobsen.

Definitionen på en skrøbelig stat er så bred og uklar, at den kan bruges forgodtbefindende som begrundelse for at intervenere eller ikke intervenere i et land.

De nordiske lande ser mere ens på Rusland i dag end i årtier. Det gør det nemmere at blive enige om blandt andet operationelt samarbejde i Østersøregionen.

De politiske aftaler, der nu smedes i skyggen af ukrainernes overlevelseskamp, vil forme Europa i generationer. EU’s grundlæggende funktionsmåde og selvforståelse er under forandring.

I kulissen af det hjerteskærende drama i Ukraine udspiller der sig i disse dage en knapt så sindsoprivende kinesisk balanceringsakt, som til gengæld vil få afgørende betydning for krigens efterspil.

De senere år har Kina knyttet sig langt tættere til Rusland, og med Xi Jinping ved roret har kineserne samtidig anlagt en mere selvhævdende og risikovillig kurs. Alligevel vil Kina næppe kaste sig helhjertet ind på Ruslands side, fordi Beijing i så fald risikerer – ganske som Rusland – at blive isoleret fra Vesten.

Det danske krigsskib Esbern Snare, der for nylig var i ildkamp mod pirater i Vestafrika, viser et akut behov for maritim sikkerhed. Behovet vil bestå, så længe Danmark ikke tager livtag med årsagerne til pirateriet.

USA's uskønne exit fra Afghanistan får de regionale stater til at rykke sammen. De er stærkt fornøjede med Kinas engagement i regionen, der stiger i samme hastige takt, som USA flytter sine strategiske interesser til Østasien, skriver seniorforsker Lars Erslev Andersen.

Det ville være misvisende helt at afskrive Kinas rolle i Arktis, men de sikkerhedspolitiske bekymringer for Kinas stigende magt og indflydelse har fået de nordiske lande til at lægge afstand til kineserne, skriver Andreas Bøje Forsby.

I sin tid lykkedes det USA at holde Sovjetunionen borte fra havnene i Den Persiske Golf. Det bidrog til at USA vandt den kolde krig. Nu vender USA samme inddæmningsstrategi mod Kina. Men er det nok til at bremse kinesernes økonomiske ekspansion og forhindre, at Kina overhaler USA som økonomisk supermagt?

The fight against covid-19, climate change, and conflict demands a team effort

Sudan is no longer a large oil producer, but its instability impacts China’s reputation

I efteråret 2019 bredte store demonstrationer sig i Irak, der blev kendt som ”oktoberprotesterne”. Demonstranterne gik på gaden med et ønske om politiske og økonomiske reformer, der skulle gøre op med den siddende elites kontrol over Iraks ressourcer. Og de krævede det parlamentsvalg, der på søndag skal afholdes i Irak. Men det irakiske politiske system er i så dyb krise, at mange irakere har mistet troen på, at valget vil gøre en forskel.

Hvis Vesten skal lykkes med en ny sikkerhedspolitisk strategi mod islamisme og terrorisme, skal forestillingen om jihadismen som en ensartet, entydig og udynamisk bevægelse lægges i graven, skriver seniorforsker Mona Kanwal Sheikh.