Skrøbelige stater

Influencere er blevet en ny type krigere med betydelig indflydelse i den panafrikanske kamp mod Vestens militære interventioner. Det er på tide, vi tager smartphonens betydning for konflikter, krige og kriser alvorligt.

Tre år efter at Myanmars stærke militær kuppede sig til magten i 2021, kan det meget vel tabe kampen mod modstanden, der for alvor vandt frem i 2023. Fremtiden for de demokratiske kræfter i Myanmar er dog stadig usikker.

Somalia’s political landscape is increasingly fragmented due to regional and clan differences. Is this the end of the centralized state and a unified, national identity?

Det er noget de har manglet det meste af den postkoloniale periode. Men er manglen på fremskridt efter Zimbabwes afkolonisering udelukkende de zimbabwiske lederes skyld? Eller bør vestlige lande også påtage sig noget ansvar?

Selvom en våbenstilstand fra april 2022 ikke umiddelbart førte til fredsforhandlinger, var det et skridt i retning af en unik mulighed for at afslutte den mere end otte år lange krig i Yemen. Men FN skal mere på banen, hvis der skal skabes varig fred.

For to år siden fjernede militæret Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering i Myanmar. Efter massiv folkelig modstand holdes militæret i dag oppe af militærstøtte fra Rusland og Kina. Vesten har indført sanktioner uden effekt og træder vande i skyggen af krigen i Ukraine.

To år efter kuppet kæmper militæret for magten

Ruslands invasion af Ukraine og kuppet i Myanmar i februar 2021 har bragt de to internationale paria-lande tættere sammen. Men Ruslands åbenlyse støtte til militærjuntaen er ikke uden risiko. Hvis Myanmars militær bukker under for modstanden i landet, risikerer Rusland at miste et vigtigt fodfæste i Sydøstasien.

Mens USA fejrer drabet på al-Qaeda lederen al-Zawahiri, tårner problemerne sig op i Afghanistan. Et år efter at Taleban tog magten, står landet i en yderst skrøbelig situation. Vesten er igen konfronteret med det evigt tilbagevendende dilemma; hvordan skal man forholde sig til Taleban?

Klimakrige og klimaflygtninge er det nye indsatsområde både for internationale organisationer og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men krige starter ikke på grund af klimaforandringer. Så længe vi ikke forstår drivkræfterne og aktørerne, som skaber væbnede konflikter og flygtningestrømme, er vores indsatser dømt til at fejle.

Der er fornyet håb om en afslutning på den mere end syv år lange konflikt i Yemen efter flere skelsættende begivenheder i begyndelsen af april. Først annoncerede FN en to-måneders lang våbenhvile, hvorefter præsident Abdo Rabbu Mansour Hadi valgte at afskedige sin vicepræsident, Ali Mohsen al-Ahmar og selv overgive sine beføjelser som præsident til et præsidentielt råd. Det er den største justering i anti-houthi koalitionen siden krigens begyndelse.

Definitionen på en skrøbelig stat er så bred og uklar, at den kan bruges forgodtbefindende som begrundelse for at intervenere eller ikke intervenere i et land.

Myanmar er på rekordtid ved at miste de sociale og økonomiske fremskridt, som landet har opnået gennem de seneste 10 års delvise demokratiske åbning. Der er hårdt brug for øget humanitær hjælp, og den kan kun sikres, hvis bl.a. FN kommer mere på banen og samarbejder med lokale organisationer.

Det danske krigsskib Esbern Snare, der for nylig var i ildkamp mod pirater i Vestafrika, viser et akut behov for maritim sikkerhed. Behovet vil bestå, så længe Danmark ikke tager livtag med årsagerne til pirateriet.

When South Sudan became independent 10 years ago, oil revenues were supposed to fuel the economy of the world’s newest country. But shortly after, civil war resumed, oil prices plummeted, and the South Sudanese pound lost value.

The fight against covid-19, climate change, and conflict demands a team effort

Danmark har en udviklingspolitisk tradition for at fokusere på sårbare grupper, blandt andet børn og unge. Det bør også være et fokus i forhold til klimaforandringerne.

Sudan is no longer a large oil producer, but its instability impacts China’s reputation

I efteråret 2019 bredte store demonstrationer sig i Irak, der blev kendt som ”oktoberprotesterne”. Demonstranterne gik på gaden med et ønske om politiske og økonomiske reformer, der skulle gøre op med den siddende elites kontrol over Iraks ressourcer. Og de krævede det parlamentsvalg, der på søndag skal afholdes i Irak. Men det irakiske politiske system er i så dyb krise, at mange irakere har mistet troen på, at valget vil gøre en forskel.

Mere end 20 mio. mennesker i Yemen – 70 procent af befolkningen – er afhængige af daglig nødhjælp, som er svær at skaffe. For nødhjælpsarbejderne er en del af svaret: biometri.

Militæret har magten, men deres planer med kuppet ligger i ruiner. Økonomien er ved at kollapse, covid-19 raser, og oppositionen vokser. Men der er stadig lang vej til genoprettelsen af demokratiet.

Det irakiske valg den 10. oktober er af afgørende betydning for landet. Det handler ikke blot om, hvem der vinder, men i højere grad om, hvordan vinderen findes.

Det, der var et effektivt værktøj for amerikanerne i Afghanistan, er i Talibans hænder blevet et redskab, der kan hjælpe med at identificere, hvad de ser som afghanske forrædere.

Vesten kæmper stadig med at finde en måde, hvorpå bekæmpelse af terror og demokrati kan følges ad