Du kan starte en krig med en smartphone
»Ned med imperialismen.« »Ned med Frankrig.« »Længe leve befrielsen af Mali.«
Iført en rød skjorte og med en sølvring prydet med omridset af det afrikanske kontinent på fingeren får den panafrikanske aktivist Kémi Séba mængden omkring sig til at klappe og huje. Som en kontroversiel social medie-figur berømt for sine antivestlige holdninger har Séba været en nøgleperson i Ruslands smædekampagner mod Vesten i Afrika.
Den fransk-beninske aktivist kendt for at have brændt sit franske pas offentligt er i Mali for at fejre årsdagen for landets anti-franske og pro-russiske bevægelse Yèrèwolo. Gruppen har stor politisk indflydelse og har skabt det ideologiske bagtæppe for overgangsregeringen, som kom til magten i Mali ved et militærkup i 2020.
Nu står Séba foran 200 begejstrede fremmødte og fremfører sin brandtale. Men langt flere følger med. En håndfuld af de fremmødte – såkaldte videomen – livestreamer nemlig optrinnet på sociale medier og når ud til tusindvis af følgere i landet, men også til den maliske diaspora andre steder i verden. En helt ny mulighed for mobilisering i et land, hvor adgang til internettet er steget, i takt med at sikkerhedskrisen er taget til. Hvor blot 2 pct. af de 24 millioner indbyggere var online i 2011, gælder det i dag 33 pct.
Som forsker har jeg sammen med min maliske kollega Almamy Sylla de seneste år undersøgt videomens påvirkning af sikkerhedssituationen i Mali. Konklusionen er klar: Adgangen til smartphones og internet giver almindelige borgere øget magt og indflydelse i den blodige konflikt – præget af militante jihadister, humanitær krise og tæt samarbejde med Rusland.
Videomen kan på én gang oplyse, samle og debattere. De kan skabe narrativer om krigshandlinger og konfliktens mange aktører. De kan forvride virkeligheden og påvirke opfattelsen af, hvem der er konfliktens legitime parter. På den måde forvandles almindelige mennesker til ”cyber-krigere” – virtuelle kombattanter med indflydelse på konfliktdynamikker.
Videomens rolle forstærkes i en kontekst, hvor Vestens militære interventioner i stigende grad bliver lagt for had nationalt og internationalt. Ligesom i flere omkringliggende lande ønsker en stor del af befolkningen i den tidligere franske koloni et opgør med kolonitidens snærende bånd og et Vesten, der synes mest optaget af egne sikkerhedsinteresser.
Siden Frankrig i 2013 sendte tropper til Mali, og FN og EU fulgte med, er der i befolkningen vokset en utilfredshed med den vestligt støttede politiske elite, som ikke har formået at garantere sikkerhed og adgang til basale serviceydelser som rent drikkevand, sundhed, skoler og elektricitet.
Efter et årti med mislykkede, vestligt ledede interventioner var Malis nye militærregering den første til at afvise europæiske og andre internationale interventionsaktører. Diplomater, nødhjælpsarbejdere og soldater – herunder også de danske – blev sendt ud af landet i 2022, og den nye kupregering vendte sig i stedet mod Rusland og Wagner for nye sikkerhedspartnerskaber. Et træk, der blev kopieret af nabolandene Guinea, Burkina Faso og Niger.
I Vesten fremstilles det styrkede venskab med Rusland som en konsekvens af russisk propaganda. Men den udlægning overser, at enhver med en smartphone i hånden kan deltage i informationskrigen. For Malis nye ledere har brugt influencernes voksende magt til at sprede deres budskaber.
Før udbredelsen af internet og sociale medier var den offentlige samtale fortrinsvist styret af regeringen og store medievirksomheder. I dag er billedet præget af det, folk kalder ”online-kaos”, hvori videomen spiller en central rolle. De har stort set udkonkurreret den traditionelle presse og kan – ligesom influencers mange andre steder i verden – benytte sig af sociale mediers manglende regulering til at skrive og sige, hvad de vil, opildne til protest og sprede løgne i et hidtil uset tempo. De kan samtidig dokumentere begivenheder live fra steder, hvor traditionelle medier ikke har adgang på grund af censur eller den aktuelle sikkerhedssituation.
Og der er mange om buddet.
I et af verdens fattigste lande med høj arbejdsløshed er det at blive videoman en nem måde at tjene penge på. Antallet af visninger er altafgørende. Det skaber incitament til at producere sensationelt indhold, der tiltrækker seere og dermed øge indtægten. Den nye influencerindustri gør det nemt for magthavere nationalt og internationalt at betale for politiske påvirkningskampagner.
Det mest prominente eksempel er Yèrèwolo-bevægelsens leder, Ben le Cerveau – eller oversat: ”Hjernen Ben”. Han har via sin centrale rolle i Malis regeringsråd opnået adgang til Wagner-gruppen, der støtter militærjuntaens politiske strategi. Ifølge maliske journalister har Wagner betalt Ben op til 75.000 euro – i håb om at opnå befolkningens gunst via den karismatiske protestfigurs popularitet.
Mens Ben ikke selv er særligt aktiv online, benytter Yèrèwolo-bevægelsen sin p.t. vigtigste kanal, ”Maliske Gandhi”, der livestreamer på sociale medier for at sprede dets budskaber. Profilen har 1,1 millioner facebookfølgere, og dens mest streamede video er set af flere end 100.000.
”Maliske Gandhi” opstod ligesom mange andre videomen under de massive protester, der ledte op til kuppet i 2020. Nu finansieres mange af landets influencere af overgangsregeringen, som i stigende grad forsøger at styre den offentlige debat ved at straffe regeringskritikere. Flere medier er blevet suspenderet, og i efteråret 2023 blev Ben le Cerveau arresteret for at miskreditere staten på sociale medier og advokere for afholdelsen af frie valg.
Selvom Afrikas nye militærregimer kan straffe de åbenmundede og begrænse internetadgang, er influencere en ny magtfaktor i Sahel-regionen, som vi ikke må overse. Kuppet i Mali er ofte beskrevet som et resultat af eksterne faktorer, især Ruslands indflydelse. Men det fokus glemmer betydningen af afrikanske aktørers handlekraft og dagsordener samt de nye digitale praksisser, der har formet opbakningen til regimet.
Kun ved at forstå deres bevæggrunde og nuancerne i krigen og dens parter kan Europa lære af sine fejltrin i regionen. Det er nødvendigt, for stormagtsrivaliseringen i Afrika har konsekvenser for Europas håndtering af sikkerhedsproblemer i en strategisk vigtig region, hvor der i stigende grad produceres fjendebilleder af Vesten.
I det perspektiv må vi forstå, at vi mister indflydelse, fordi befolkninger og regeringer i Afrika ønsker en ny verdensorden, hvor Vesten ikke længere sætter dagsordenen.
Paradoksalt nok bruger de et af Vestens egne stærkeste våben – den globale tech-industri – til at opnå dette mål. Det er afgørende, at Vesten udvider sit fokus og anerkender det faktum, at digitale influencere har forvandlet konfliktdynamikkerne i Sahel-regionen. Først når vi tager smartphonens betydning for konflikter, krige og kriser alvorligt, kan vi navigere i en verden, hvor teknologien giver nye aktører magt og indflydelse.
DIIS Eksperter
