Humanitarian hacking: Når tech virksomheder vil løse humanitære kriser

Tech-fokuserede hackatons, hvor hold af frivillige ”hackere” konkurrerer om at finde hurtige digitale løsninger på humanitære problemer, er blevet populære i nonprofit sektoren. Men humanitær hacking fører sjældent til konkrete løsninger for dem, der har mest brug for hjælpen.

I denne artikel i tidsskriftet Journal of Refugee Studies, har DIIS-forsker Sofie Henriksen analyseret humanitær hacking som et led i en større humanitær innovationstrend. Etnografiske data fra to hackathons i København, begge med det formål at ”hacke flygtningekrisen", viser at selvom deltagerne ved de to hackatons ikke lykkedes med at udvikle brugbare løsninger til flygtninge i Danmark, så lykkedes det derimod at omdanne flygtningekrisen til et ”teknisk problem”.

Det fik hackathonet til at føles som en meningsfuld og belønnende oplevelse. Sponsorer som Google brugte disse begivenheder til at promovere deres produkter som "tech for good".

Dette viser, hvordan humanitær hacking primært gavner techvirksomhederne frem for de mennesker, der har brug for hjælpen. Samtidig udfordrer det traditionelle forestillinger om, hvad humanitarisme er, hvem der skal udføre det, og hvem det er for.

Derudover afdækker artiklen den voksende sammenfletning af flygtningehjælp og digital kapitalisme. For mens tech-virksomheder i stigende grad bliver positioneret som centrale humanitære aktører, rejser deres involvering i flygtningehjælp bekymringer om deres uigennemsigtige data praksisser og kommercielle interesser.