Hvorfor er der ikke cyberkrig i Ukraine?

Cyberspace giver gode muligheder for protester, propaganda og spionage, men cyberangreb kan ikke erstatte soldater på jorden. Set med militære briller kan en gruppe hackere nemlig ikke alene indtage en flådebase. Det er derfor med god grund, at diskussioner om cyberangreb ikke har domineret mediebilledet i forbindelse med spændingerne i Ukraine.

Cyberangreb kan dog føre alvorlige konsekvenser med sig, og både russisk og ukrainsk militær ville givetvis kunne skade vitale dele af hinandens infrastrukturer – hvis de ønskede det. Men der er gode grunde til, hvorfor begge parter udviser tilbageholdenhed.

For Rusland har det slet ikke været nødvendigt at ty til cyberangreb for at splitte Krim fra Ukraine. Som militært redskab er cyberangreb primært brugbart til skjulte sabotageoperationer, som man så da israelske hackere gjorde en syrisk luftforsvarsinstallation ukampdygtig i 2007, eller da USA og Israel ødelagde atomcentrifuger i Iran i 2010. I Ukraine har Putin imidlertid intet behov for usynlighed. Faktisk sender billedet af soldater, der overtager et territorium et klart og stærkt signal til omverdenen. Samtidig kræver en fysisk invasion med fysisk skade mindre forarbejde og planlægning end målrettet cyberangreb.

Putin har efter al sandsynlighed mere lyst til at skjule sine reelle cyberkapaciteter til en senere konflikt, hvor russisk militær har behov for at lægge militær kommunikation eller radarsystemer ned. For når sådanne cyberangreb først er observeret, vil andre lande få kendskab til de fejl og sårbarheder som de russiske hackere har udnyttet. Det vil give andre lande mulighed for både at udbedre sårbarhederne samt at videreudvikle lignende cybervåben rettet mod russerne selv.

Derudover har Rusland ikke fuld viden om, hvilke cyberkapaciteter Ukraine besidder, og hvad ukrainske cyberangreb ville kunne betyde for borgere i Moskva eller St. Petersborg. Da Ukraine heller ikke har viden om de russiske cyberkapaciteter, virker uvidenhed afdæmpende på yderligere eskalering.

I stedet for militære cyberangreb er der større sandsynlighed for, at Rusland vil fortsætte sine cyberspionageaktiviteter i Ukraine, og at cyberprotester fra de såkaldte hacktivister på begge sider i konflikten vil fortsætte med at ændre indholdet på diverse nyhedssider og oversvømme hjemmesider med trafik. Ingen af delene har haft direkte militær betydning eller nogen form for fysisk effekt. Det er således fejlagtigt at kategorisere det, der foregår i Ukraine, som cyberkrig.