DIIS' forskning i de nordiske lande og Baltikum fokuserer på betydningen af stormagtsrivaliseringen i Østersøregionen og på danske samarbejdsrelationer med især de nordiske og de baltiske lande.
Kongerigets Danmarks strategi for Arktis 2011-2020 udkom i august 2011. Samtidig blev den Værnsfælles Arktiske Kommando vedtaget. Den Nordatlantiske forsvarsstruktur samles i Nuuk. Hermed har Danmark en strategi for nuværende og kommende aktiviteter ved Arktis, som bygger på et tæt samarbejde med kyststaterne i Arktis og på, at disse kan forhandle sig frem til fælles løsninger ud fra FN's havretskonvention, internationale traktater og domme ved Den Internationale Domstol. Men strategien tager ikke højde for de historiske erfaringer.
Danish political parties are full of election fever, unveiling their election promises with just seven days till the polls open. What is striking is how notably limited they are on foreign policy discussions. Considering that disarmament is one of the major issues currently being discussed at an international level, the question asked is: what are the various parties’ positions on nuclear weapons?
Forhandlingerne i WTO's Doha-runde er på vej ind i slutfasen. Sandsynligvis kan der kun opnås enighed på områder af interesse for de mindst udviklede lande (LDC'er). Hvad bør en sådan aftale centrere sig om?
Få danske politikere tænker på Danmarks langsigtede udenrigspolitiske interesser og på udviklingsbistandens rolle i den sammenhæng. Bistanden bliver brugt til at signalere værdier på den korte bane. Det er trist, for den udgør et af Danmarks stærkeste udenrigspolitiske kort i en stadigt mere kaotisk verden
In the midst of a heated debate about the legal and diplomatic consequences of Denmark's decision to reintroduce border control, it is easy to forget that these consequences could have been prevented all together, if Denmark had not based its decision on a simplified understanding of the border.
I dækningen af terrorisme forholder medierne sig ikke længere kun til nutiden. I stigende grad formidler og anticiperer de en ikke-eksisterende fremtid. Konsekvensen er, at medierne bliver mindre kritiske samt bidrager til mere frygt i hverdagen
Gængse kategoriseringer af muslimer virker ikke efter hensigten. Tværtimod: De ”gode” føler sig ofte som de ”onde”, når der i debatten tales om islamister og moderate muslimer.
En undersøgelse af et dialogprojekt gav en temperaturmåling på dialogklimaet mellem unge i Danmark og to arabiske lande: Der er behov for et tøbrud i form af nedbrydning af negative fordomme før en egentlig dialog baseret på gensidig anerkendelse har chance for at spire.