DALL

Arabisk forår og socialvidenskaberne

Det arabiske forår udfordrer både politik og videnskab i og om den arabiske verden

I en artikel til særnummeret af Tidsskriftet Politik om Det Arabiske Forår analyserer DIIS-forsker Rasmus Alenius Boserup og lektor ved Århus Universitet Morten Valbjørn de arabiske revolters betydning for regionens politiske orden og forskningen i denne.

Efter en kritisk læsning af det sidste årtis forskning peger artiklen på tre niveauer for politisk engagement der har været overset eller hvis betydning har været nedvurderet. På den baggrud påpeger artiklen behovet for en justering af det eksisterende forskningsperspektiv på postdemokratisering og autoritarianisme i den arabiske verden og giver et bud på hvordan et opgraderet perspektiv kunne se ud.