Ruslands nationale leder?

Ved det nylig afholdte russiske præsidentvalg den 4. marts fik Vladimir Putin 63.6% af stemmerne. Hvordan kan man så finde på at stille spørgsmålet om hans fortsatte politiske legitimitet? Det spørgsmål behandles af senioranalytiker Karsten Jakob Møller i en artikel i det seneste nummer af UDENRIGS, Det Udenrigspolitiske Selskabs tidsskrift.

Sidste gang Putin var på valg som præsident var i 2004, hvor han fik et 71,3 % af stemmerne. Så man kan umiddelbart konkludere, at der er tale om en ikke helt ubetydelig tilbagegang, men stadigvæk et stemmetal, der virker ret overbevisende. Der er sikkert flere danske politikere, der ville være lykkelige, hvis de kunne få så mange stemmer.

Der kom en overraskende reaktion på Dumavalget i december 2011, hvor der blev dokumenteret et hidtil uset omfang af valgsvindel, hvilket fremkaldte efter russiske forhold helt usædvanligt omfattende demonstrationer, der fra at være rettet mod valgsvindel vendte sig direkte mod Putin. Ikke desto mindre lykkedes det alligevel Putin at mobilisere sine kernevælgere. Hvordan det?

Artiklen belyser udviklingen i Putins politiske legitimitet siden hans tiltrædelse som præsident i 2000 og konkluderer, at den genvalgte præsident på kort sigt formentlig kan opretholde den nødvendige legitimitet, fordi der ikke for tiden eksisterer et troværdigt alternativ med et attraktivt politisk program, der kan samle en splittet opposition. Så måske skal ”forandringen” komme indefra, fra den politiske og økonomiske elite i en erkendelse af, at Putin på lidt længere sigt ikke er manden, der kan sikre deres interesser og privilegier.

Oppositionslederen, Grigorij Javlinskij, der ikke blev anerkendt som kandidat ved præsidentvalget i år, udtalte for nogle år siden til artiklens forfatter: ”I Rusland kan alt ske”. Det bliver nogle spændende år i russisk politik.