Artikel

Amerikansk udenrigspolitik på vej mod 'europæisering'

Den udenrigspolitiske retorik i valgkampen er især formet af tabet af USA's rolle som supermagt

Donald Trumps nativistiske udenrigspolitik er mod al forventning godt på vej til at vinde det republikanske partis nominering til posten som præsidentkandidat. Flere sammenligner Trumps linje med det 19. århundredes paranoide europæiske magtrivalisering – og Putin er da også Trumps store idol.

Samtidig taler den stærkt religiøse Teaparty-kandidat Ted Cruz, der er Trumps eneste reelle bud på en udfordrer, et næsten lige så snævert militaristisk og nationalistisk sprog. Og på den demokratiske fløj udfordres Hillary Clinton uventet af græsrodskandidaten Bernie Sanders, hvis indenrigspolitiske projekt nok er klassisk progressiv idealisme, men hvis handels- og udenrigspolitik er alt andet end international solidaritet. Ikke bare vender Sanders sig mod de seneste årtiers skråsikre og militariserede amerikanske nations- og demokratibygningsprojekter: Han vender reelt sit blik helt indad, i opgivelse af alt andet end det amerikanske folk, den amerikanske arbejder, den amerikanske nation.

Amerikanerne selv er derfor begyndt at tale om en ’europæisering’ af amerikansk politik, skriver Vibeke Schou Tjalve i denne analyse i Jyllands-Posten.

Udviklingen kan ikke bare medføre voldsomme konsekvenser for amerikansk udenrigspolitik. Det, der disse måneder udspiller sig i det amerikanske præsidentvalg, handler reelt om mødet mellem et i stigende grad twitter-ficeret amerikansk mediedemokrati og en stadigt mere globaliseret, kompleks og på mange måder ’post-national’ verden. Det ser ud, som om det republikanske parti kan ende med at gå i stykker af den kamp. Kan selve det amerikanske demokrati gå samme vej – og er parallellen til Europa umiskendelig?

Hør også Vibeke og Peter Kurrild Klitgaard diskutere globalisering, tab af supermagt samt det mulige sammenbrud i det republikanske parti i Verden Ifølge Gram 8. marts og Deadline 8. marts.

Regioner
USA
Supertuesday uden supermagt
Jyllands-Posten, 31, 2016-03-04T01:00:00