USA

Efter mere end et halvt års politisk drama har den amerikanske Kongres langt om længe vedtaget en ny støttepakke til Ukraine. Men det betyder på ingen måde, at kampen om USA's Ukraine-politik er et overstået kapitel. Tværtimod bør vi forberede os på en mere forbeholden amerikansk opbakning til Ukraine i fremtiden uanset hvem, der vinder valget til november.

Suez-krisen 1956 giver stof til eftertanke i dag, hvor det militær-industrielle kompleks svækker USA's egne interesser på globalt plan

Biden har styrket USA's rolle i det militære forsvar af Taiwan. Det markerer et skred i forhold til USA's hidtidige tilgang til Taiwan-spørgsmålet, og bringer det helt ind i kernen af stormagtsrivaliseringen med Kina.

Vietnam er det eneste land i verden, som både fik besøg af præsident Biden og Xi Jinping i 2023. Det vidner om den strategiske betydning, Vietnam har i den intensiverede rivalisering mellem USA og Kina i Sydøstasien. Besøgene ændrer imidlertid ikke Vietnams alliancefri udenrigspolitik.

Uanset hvad der sker i Mellemøsten, forandres den regionale sikkerhedssituation radikalt i 2024. USA og Storbritanniens angreb i Yemen forstærker spændingerne og øger arabernes vrede over USA’s modvilje mod våbenhvile i Gaza.

Ukraine og Israel forhindrer USA i at vende sig mod Asien

Washington is rewriting the rules on outbound investment, but will it help or hinder America’s strategic competition with China?

Joe Bidens besøg i Israel viste tydeligt, at han forsøgte at balancere USA’s uforbeholdne støtte til Israel med et ønske om at række ud til den arabiske verden og undgå, at konflikten eskalerer. Men Biden er på en vanskelig indenrigspolitisk balancegang.

Modstanden er det eneste, det internationale samfund og Israel har efterladt til palæstinenserne. Efterladt og omgivet af arabiske stater, der prioriterer diplomatiske forbindelser til Israel, ville palæstinenserne til sidst indse, at de havde tabt deres sag, sagde Netanyahu i februar. Denne proces har Hamasangrebet sat på pause eller ligefrem sønderskudt. Nu er alle de tendenser til afspænding i Mellemøsten, som i længere tid havde været i gang, kortsluttet.

Trods fornyet dialog mellem Washington og Beijing forbliver den strategiske bundlinje uændret. De to stormagter befinder sig i en global kappestrid om magt, indflydelse og status, og så længe Kina fremstår som USAs førsteudfordrer er det vanskeligt at stabilisere relationerne – endsige samarbejde.

Efter mere end 10 års amerikansk pres har Vietnam og USA underskrevet en omfattende ny samarbejdsaftale. Bringer den Vietnam tættere på Vesten i forsøget på at inddæmme Kina?

Trin for trin og teknologi for teknologi eskalerer konfrontationen mellem de to supermagter. Det er ikke godt for dem – for Europa eller for den grønne dagsorden. Det er tid til at stoppe op og tænke sig om.

Kina og USA fik ikke for alvor nærmet sig hinanden med udenrigsminister Blinkens besøg i Beijing. Dertil er deres indbyrdes forhold grundlæggende alt for konfliktfyldt. Alligevel følger hele verden intenst med fra sidelinjen, fordi fraværet af politisk dialog kan fremskynde en koldkrigslignende rivalisering, hvor andre lande tvinges til at vælge side mellem Beijing og Washington.

Can the European Union overcome its deep reliance on China’s critical minerals supply chain?