Udenrigspolitik

After 10 years of failed counter-terrorism efforts, Europe is losing influence to Russia in Mali. Europe has overlooked key voices in the West African Sahel region, and the current situation risks global security policy consequences.

Tyrkiet har truet med veto ved Nato-udvidelsen og udvist manglende opbakning til sanktionerne mod Rusland. Men jordskælvet og den humanitære katastrofe har bragt Tyrkiet og Erdogan i knæ. Vil det føre til ændringer i forholdet mellem Tyrkiet og dets samarbejdspartnere i Nato og EU?

Balladen om den kinesiske ballon over USA peger i retning af en stadig mere Kina-kritisk dagsorden fra den amerikanske Kongres, som i forvejen optræder mere konfrontatorisk over for Kina end Det Hvide Hus på centrale områder som Taiwan-konflikten, kinesiske menneskerettighedskrænkelser og teknologisk eksportkontrol.

DR’s miniserie om Siriuspatruljen charmerer sig ind i hjertet på danskere landet rundt. Mere end 800.000 har set serien, som formår at definere Danmarks suverænitetshævdelse i Grønland som uproblematisk i en tid, hvor Rigsfællesskabet slår revner.

Ifølge den traditionelle kinesiske månekalender står vi foran et markant årsskifte, når Tigerens År denne søndag afløses af Kaninens År.

Ruslands invasion af Ukraine har udstillet Vietnams store afhængighed af russiske våben. Nu prøver Vietnam at gøre sig mindre afhængig af Rusland, og det skaber nye muligheder for våbeneksporterende EU- og asiatiske lande.

Lige nu fylder Putin og Europa alt i debatten om sikkerhedspolitik. Men der er faktisk en anden region, der bliver helt afgørende for Danmarks sikkerhedspolitik i de kommende år.

I Italien har populismen defineret landets politik i årtier, men nu er der sprækker i fortællingen. Med landets nye premierminister, Giorgia Meloni, er balancen mellem populisme og ideologi tippet.

Omfattende bolig-reformer i 1950’erne ændrede boligformerne for inuit i Grønland drastisk og ignorerede inuits kultur.

Selv om Anders Fogh Rasmussens tur til Taiwan ikke i første omgang har medført kraftige reaktioner fra Beijing, så skal vi indstille – og forberede – os på, at Kinas økonomiske våben også en dag kan blive rettet mod Danmark.

Xi Jinpings tre udlandsrejser i efteråret 2022 viser, hvad Kina vil, og hvor USA har tabt terræn

USA er ikke længere verdens altdominerende supermagt, og landet skal nu finde sig til rette i en ny international orden domineret af stormagtsrivalisering. Det har givet anledning til en intens debat i USA imellem to modstridende positioner: Liberal internationalisme og restraint. Debatten har forplantet sig i Biden-administrationen, som har erkendt, at man ikke kan vende tilbage til udenrigspolitikken før Donald Trump.

Den nye regering vil snart blive tvunget til at placere sig mere tydeligt i tovtrækkeriet mellem EU’s forsvarspolitiske hovedaktører Frankrig, Polen og Tyskland. Deres visioner for forsvarssamarbejdets fremtidige retning er vidt forskellige.

Pas på, du ikke kommer til at støtte Putins lejesoldaters krig i Ukraine og Sahel.

USA’s og Kinas økonomier er så sammenflettede, at afkobling er meget dyrt og vanskeligt. Forsøg på at skære de økonomiske bånd drastisk ned vil få uoverskuelige konsekvenser.

Der er flere gode ting at sige om landet

Får verden USA’s liberale eller Kinas multilaterale orden? Kampen udspiller sig ikke mindst i Centralasien – hvor Ruslands problemer i Ukraine giver Kina en ny mulighed. Det kom tydeligt frem under topmødet i Shanghai Cooperation Organisation (SCO) i Usbekistans hovedstad, Samarkand.

Atomnedrustning stagnerede efter Den Kolde Krig. Det sætter os i en prekær situation i dag, hvor Putin truer med at bruge atomvåben i Ukraine. Men konflikten er samtidig en mulighed for Vesten til at gentænke atomvåbens rolle i sikkerhedspolitik.

Kinas nationale partikongres demonstrerede, at Xi Jinping har et sikkert greb om magten på hjemmefronten. Til gengæld tårner udfordringerne sig op, i takt med at USA og det vestligt dominerede internationale samfund bliver stadig mere kritisk indstillet over for Folkerepublikken. Kinas strategiske vindue er ved at lukke sig, og tilmed kan krigen i Ukraine – som Xi ikke nævnte en eneste gang på partikongressen – meget vel fremskynde processen.

”Kvinder, liv, frihed” lyder demonstranternes råb overalt i Iran; regimet svarer igen med brutal vold, fængslinger og tortur. Vesten kan vise solidaritet med demonstranterne og håbe på det bedste, men de kan næppe gøre meget andet, for aktiv støtte vil snarere skade end fremme demonstranternes sag.

Mens energipriserne stiger, udfordres tålmodigheden i de vestlige europæiske lande, der i stigende grad vil have sanktionerne mod Rusland ophævet. Det er foruroligende, for vi er ikke engang nået til den kolde vinter endnu, skriver Trine Villumsen Berling.

“Hvis jeg var fascist, ville jeg indrømme det”, insisterede Meloni i et engelsksproget interview. Italienernes valg af den mest højreorienterede regeringsleder siden Mussolini er udtryk for et manglende opgør med landets historie – og aktualiserer på ny en debat om fascismens position i Italien i dag.