DIIS forsker i sikkerhed, konflikter og social utilfredshed i Mellemøsten. Herunder sekteriske og regionale konflikter, modstandskamp, landenes indbyrdes rivalisering og migration.
Gerningsmændene i Paris var endnu en gang unge mænd fra Europas ghettoområder – selv om forbindelsen til Syrien var stærkere end ved tidligere angreb, ved vi endnu ikke, hvilken rolle Islamisk Stat egentlig har spillet.
Langt de fleste kandidater i den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp har brugt terroranslaget i Paris som ny ammunition i kritikken af Obamas udenrigspolitik. Under retorikken er der dog ingen kandidater, der reelt vil eskalere USA's militære indsats i Syrien. Den amerikanske præsidentvalgkamp synes foreløbig uden plan for Mellemøstens mulige sammenbrud.
Langt de fleste kandidater i den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp har brugt terroranslaget i Paris som ny ammunition i kritikken af Obamas udenrigspolitik. Under retorikken er der dog ingen kandidater, der reelt vil eskalere USA's militære indsats i Syrien. Den amerikanske præsidentvalgkamp synes foreløbig uden plan for Mellemøstens mulige sammenbrud.
I medierne bliver Syriensfarerne gang på gang sat i forbindelse med terror og beskrevet som vanvittige fundamentalister, der er så farlige, at det er nødvendigt at sætte ind på alle fronter. Men hvis man ignorerer afgørende distinktioner og skærer alle hjemvendte Syriensfarere over én kam som potentielle terrorister, risikerer man uretmæssigt at mistænkeliggøre og fremmedgøre en gruppe unge.
Barack Obama er i gang med at rydde op i den udenrigspolitiske rodebutik, som hans forgænger efterlod. Hans modstandere er skamløse i deres kritik af præsidenten.
Målt i stabilitet var NATO’s bombardement af Libyen i 2011 en fiasko og intet tyder på, at strømmen af flygtninge fra Libyen til Europa vil stoppe foreløbig
Algeriet er blandt de mere stabile lande, som kan spille en konstruktiv rolle i mellemøstlig politik. Men det kaos, som hersker i nabolandet Libyen, har skabt en situation, hvor hæren fastholder magten.
Vores aktivistiske udenrigspolitik er baseret på, at de lande, vi kæmper i, bliver til bedre og mere demokratiske steder. Men den drøm er efterhånden blevet til et mareridt.